Overordnet viser det internationale aktiemarked fortsat en betydelig grad af robusthed. Men under overfladen er stormene allerede begyndt at rase. Den seneste måneds dramatiske nedture med kursfald på 8-10 procent på en enkelt dag i store hæderkronede danske C20 aktier varsler nye tider.
Hvornår har vi sidst set ellers stormsikre Coloplast dykke med otte procent på en enkelt dag? Eller hvornår har vi set Vestas dykke med tyve procent på en enkelt dag? Ja, det er efterhånden mange år siden, at markedet har været så nervøst og volatilt. Denne gang tyder intet på, at hurtige og kraftige kursfald i de store C20 aktier bliver afløst af næsten ligeså hurtigt kursstigninger, fordi investorerne blot ser kursfaldene som en god købsmulighed.
Nej, historien er tydeligvis ved at ændre sig.
Udlandet styrer kurserne
Velkendt er det, at de udenlandske finanshuse langt hen ad vejen styrer kursudviklingen i de fleste store danske aktier. De ejer over halvdelen af den danske børsnoterede aktiekapital, og hvis man fraregner de store aktieposter, som ligger fast i eksempelvis A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Carlsberg og Novozymes, så ejer de måske op mod 2/3-dele af den del af aktiekapitalen, som er i cirkulation.
Det betyder også, at de har et fast greb om rigtig mange af de danske aktier, da de grundlæggende kan styre kursen alene ved hjælp af deres dominerede kapitalposition. En stor andel af aktiekapitalen ligger også nogenlunde fast hos pensionskasser og investeringsforeninger, som ofte er langsigtede investorer. Til gengæld er en stor del af de udenlandske investorer mere kortsigtede, og til tider endda spekulative investorer.
Et eksempel på den kapitalmagt, de udenlandske fonde råder over, ses for tiden i Pandora. Over det seneste år er aktiekursen på Pandora næsten halveret, selvom selskabets overskud stiger og stiger. De fem shortfonde, som angriber Pandora, har fundet nogle huller i osten, som de anvender som begrundelse for deres investeringscase.
Men i virkeligheden kunne samme stormvejr ramme enhver anden dansk C20 aktie.
Når Vestas ender tyve procent nede på én dag, er det ikke fordi selskabets overskud lige pludselig forsvinder. Vestas er verdensledende, og vindmøllekoncernen vil med stor sikkerhed vokse yderligere de kommende år, måske med lidt lavere lønsomhed på grund af skærpet konkurrenceprispres. Så de kursfald, vi for tiden ser, virker helt ude i hampen.
Det ændrer dog ikke ved, at man som investor bør forholde sig til, at det faktisk sker, og ikke mindst hvorfor det sker. Forklaringen er sikkert meget enkel: De udenlandske investorer skifter fra at være nettokøbere til at være moderate nettosælgere. Og det burde i sig selv ikke være et problem. Men når der stort set ikke er nogen aktive købere, andet end en håndfuld private investorer, så går det for alvor galt.
Altså: hvis købersiden tørrer helt ud, så er der kun én vej for aktiekursen, og det er ned. Og så er det også fuldstændig lige meget, hvad analytikerne regner sig frem til i deres DCF modeller med tilbagediskontering af fremtidige overskud for de enkelte selskaber.
Stiger aktiekursen igen?
Men kommer aktiekursen så ikke bare tilbage, når udlandet er færdige med at sælge? Jo, måske lidt af vejen. For et hurtigt udsalg kan naturligvis presse kursen for langt ned. Men vi ser tre problemer i at satse på det udfald:
For det første ser vi det nu nærmest som et faktum, at centralbankerne, særligt den europæiske og amerikanske, vil aftrappe QU fra årsskiftet, så de ikke længere vil opsuge en stor andel af de statsobligationer, der udstedes. Den lavere efterspørgsel ventes at løfte de lange obligationsrenter, og det er dårligt nyt for aktierne.
For det andet er den europæiske Q3 regnskabssæson ved at udvikle sig til en rigtig gyser. Samlet set har regnskaberne skuffet fælt, så overskuddene nu viser fald i forhold til samme kvartal sidste år. Analytikerne har uge for uge nedjusteret deres samlede Q3 forventninger, efter indløb af regnskaber, blandt andet fra danske C20 selskaber. Særligt har der været skuffelser indenfor cykliske forbrugsvarer og finans, mens industri og teknologi stort se har levet op til forventningerne.
For det tredje har de professionelle investorer længe ledt efter en begrundelse for at hjemtage gevinster, efter næsten fem års ubrudt aktierally. Der bliver kø ved udgangen, når det for alvor går op for investorfolket, hvad der er ved at ske. Og derfor er det rettidig omhu at stille sig op forrest.
Det er der i hvert fald nogen, der synes.
