Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips

Morten W. Langer

mandag 18. december 2017 kl. 10:12

Danske aktieinvestorer er i disse måneder passive statister, som bliver kørt over og kastet rundt i managen af udenlandske spekulationsfonde. De har fuldstændig overtaget styringen af de danske Large Cap-aktier, hvor likviditeten nu er så lav, at algoritmer og shortere kan styre aktierne ned under tynd omsætning.

Et billede på, hvad der for tiden sker på det danske aktiemarked, blev tegnet tydeligt op i onsdags. Hen over dagen var udenlandske finanshuse (i form af Anonymous) største nettosælgere i Genmab, men med et samlet nettosalg på blot 30 mio. kr. Trods det relativt moderate salgspres fra udlandet, blev aktien sendt over fem procent ned til kurs 1052, og det var kursen i den såkaldte lukkeauktion.

I selve lukkeauktionen, som er en black box, nettokøbte de udenlandske finanshuse så for 44 mio. kr. Genmab-aktier, så udlandet endte dagen som nettokøbere med 12 mio. kr. i nettoindkøb. Bundlinjen var altså, at udenlandske investorer først solgte og pressede aktiekursen med fem procent hen over dagen. Derefter købte de op med arme og ben i lukkeauktionen til dagens laveste pris.

Danske investorer bliver rundbarberet

Eksemplet afspejler meget godt, hvad der sker på det danske aktiemarked i disse måneder. De danske investorer, private såvel som professionelle, bliver i den grad rundbarberet af den rå kapitalmagt, i form af udenlandske kortsigtede spekulationsfonde og egentlige shortfonde, som reagerer meget hurtigt og med meget ammunition i baghånden.

Muligheden for at ”misbruge” og manipulere det danske aktiemarked er nemlig rent ud sagt aldeles god. Hovedparten af kursdannelsen på de fleste Large Cap aktier har været drevet af aktive udenlandske investorer. Mens danske institutioner har reduceret deres danske aktieandel, og lagt alle kortene hos nogle få store kapitalforvaltere, så har alskens investorer fra udlandet holdt gang i fremgangen på det danske aktiemarked.

Med andre ord har udlandet styret de fleste store danske aktier voldsomt opad, så også Price/ Earning værdiansættelser har ligget i den meget høje ende.

Nu er billedet vendt til det modsatte: Lettere skuffende regnskaber i 3. kvartal har fået de lynhurtige udenlandske fonde til at skyde med skarpt. Og der har ikke været nogen til at ”forsvare” de danske aktier. De andre nordiske randmarkeder er også hårdt ramte. MCSI afkastopgørelser viser, at de nordiske lande de seneste tre måneder er bundpropper på den vestlige verdens aktiemarkeder.

Sårbarhed ved lynudsalg fra udlandet

Med lynudsalg fra udlandet har de tynde ordrebøger i flere store enkeltaktier simpelthen ikke kunne stå imod. Sårbarheden har givet blod på tanden for followers, altså shortfondene og algotraderne til at koble sig selv på nedturen og forstærke den. I eksempelvis Vestas, Pandora, Genmab og NKT har shortfondene tjent milliarder, mens det har blødt hos de private investorer.

Aktuelt er syv procent af aktiekapitalen i Pandora shortet, fem procent af NKT og 2,2 procent af Bavarian, viser tal fra Finanstilsynet.

I forrige uge blev ALK-Abelló ramt af et kursfald på 25 procent i løbet af tre handelsdage efter en melding om en snarlig kapitalforhøjelse. Økonomisk Ugebrev bragte en artikel i den seneste udgave om, at der var grund til at rejse mistanke om, at der i forbindelse med emissionsprocessen var sket misbrug af insiderviden. Såkaldte markedssonderinger fra en emissionsbank overfor potentielle investorer er ifølge markedsmisbrugsdirektivet også ”ulovlig” insiderviden.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger var der dog tale om en såkaldt markedspristransaktion, som tog udgangspunkt i lukkekursen onsdag eftermiddag.

Det ændrer dog ikke på, at flere investorer er meget kritiske overfor ALK-ledelsens fremgangsmåde, hvor man åbnede en ladeport for negativ kortsigtet spekulation i aktien: Enhver ved, at man ikke skal købe en aktie, når der kommer en kapitalforhøjelse lige om lidt. Og så er det en ommer at vente hele tre handelsdage. Ikke mindst i det aktuelle marked, hvor spekulationsfonde ser det danske aktiemarked som et tag-selv bord, fordi kombinationen af svag likviditet og megakapitalstærke fonde er en sikker vinder.

[postviewcount]

Jobannoncer

Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Nyt job
Aage V. Jensen Naturfond søger en erfaren økonomichef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank