Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Lifesciencevindere: Zealand, Bavarian og ALK

Steen Albrechtsen

lørdag 05. januar 2019 kl. 19:03

2018 vil i manges erindring blive husket som et meget dårligt aktieår, hvilket naturligvis skyldes den negative afslutning fra september og frem. Men vi ser flere potentielle vinderaktier indenfor Lifescience i 2019.

Indenfor LifeScience er hele spektret af afkast repræsenteret, men 2018 kan især siges at være et medtech-år, hvor store selskaber som Ambu, GN, WDH og Coloplast gav pæne afkast og det mindre ChemoMetec sluttede helt i top. Tabellen på side 3 viser status for selskaberne i Økonomisk Ugebrev LifeSciences (tidligere Økonomisk Ugebrev Biotech) univers, som præsterede et simpelt gennemsnitsafkast på 17,5% før udbytte. Korrigeres der for de to yderpunkter (Chemometec og Bavarian) lander vi omkring 9%.

Copenhagen Health Care index faldt med 2,08% for 2018, hvilket i forhold til markedet som helhed var pænt. Tilbagegangen var naturligvis trukket af tungt vægtende Novo og sekundært af tilbagegangen i store aktier som Novozymes og Lundbeck. Kun det svenske Health Care indeks præsterede et positivt afkast (+21%), hvilket var med til at trække det nordiske Health Care indeks i marginalt plus (+0,5%). Det amerikanske Nasdaq Biotech Index faldt med 11%.

2019 er startet med en mega-deal allerede i form af Bristol-Myers Squibbs 74 mia. USD store bud på Celgene. Det kommer i kølvandet på et par store opkøb i sidste kvartal af 2018, hvor bl.a. engelske GSK havde den store pengepung fremme. Celgeneopkøbet vil næppe være den eneste store deal i
2019, og ligesom det var tilfældet med GSK var der store kursklø til køberen.

I det danske univers har vi set tilgang af Virogates, som gik på børsen i sommeren 2018. Indtil videre med en skuffende kursudvikling. Det samme var tilfældet for Orphazyme, som indtil da var nyeste navn i sektoren. Børsuroen i slutningen af året hindrede sandsynligvis, at et navn som Symphogen blev børsnoteret efter mange års tilløb. Afviklingen af Neurosearch, som var den børsnoterede pioner i den danske biotech-sektor, er nu tilendebragt og selskabet vil ikke indgå i vort LifeScience Univers i 2019.

Medtech-kursvindere i 2018
ChemoMetec fortsatte sin linde strøm af opjusteringer, og det blev belønnet af markedet med en samlet stigning på 226%. På 2. pladsen finder vi Veloxis, som for alvor steg sidst på året forud for en mulig FDA-godkendelse af Envarsus til brug ved nye nyretransplantationer.

Godkendelsen kom som en tidlig julegave midt i markedsuroen. Aktien var steget markant forud for afgørelsen, og den store upside på kort sigt er nok ved at være udtømt med en markedsværdi tæt på 5 mia. kr. Den største risiko i aktien for 2019 må være skuffende salgstal i den nye (og store) indikation. Med selskabets fremtid på skinner er det spørgsmålet om eller hvornår de to majoritetsaktionærer Lundbeck Fonden og Novo Fonden med ca. 85 % af aktierne vil overveje et samlet salg af selskabet. På de næste pladser finder vi flere aktier, som især kom i vælten i årets sidste måneder, hvor der blev præsteret store kurstab. Især Ambu, men også GN, WDH og Genmab har faktisk præsteret positive afkast for 2018, trods den svage afslutning.

Især vil de pæne afkast til Ambu og GN nok overraske nogle, men det skyldes at starten på 2018 var endnu bedre, end hvad den katastrofale afslutning kunne ødelægge. Den gode start er måske også med til at forklare hvorfor det gik ekstra stærkt ned for disse aktier i efteråret.

Blandt de øvrige store aktier i sektoren blev det et negativt år, hvor Novo, Lundbeck og Novozymes præsterede negative afkast, som må siges at ligge nogenlunde i tråd med den overordnede markedsudvikling.

For Lundbeck var det dog mere svingende, da selskabet efter en flot kursudvikling i 1. halvår måtte indkassere et stort fald i slutningen af oktober, da selskabets mest lovende lægemiddelkandidat mod skizofreni fejlede sit fase 3-studie.

Specifikt for biotek-segmentet var 2018 lidt nyhedsfattigt. For Genmab udviklede salget af Darzalex sig som forventet stærkt, og det samme gjorde den kliniske platform for produktet med stærke kliniske resultater. Forventede myndighedsgodkendelser i flere indikationer i 2019 peger i retning af fortsat salgsvækst.

Det pæne Darzalex-salg er dog mere eller mindre indbygget i aktiens værdiansættelse allerede, og skal aktiekursen for alvor løftes videre end det nuværende niveau, vil det i vores øjne kræve, at investorerne begynder at tillægge selskabets pipeline større værdi. Ifølge den altid optimistiske CEO Jan van der Winkel er pipelinen meget lovende, men investorerne er endnu ikke overbeviste om, at den næste storsællert ligger der.

Med udsigt til en Darzalex-omsætning på 2,0-2,3 mia. USD i 2018 er der fortsat et stykke vej op til topsalgsestimaterne på 8-10 mia. USD per år. Genmab forventer royalty-indtægter på 1,75 mia. kr. og salgsmilepælsbetalinger på 550 mio. kr. i 2018 fra Darzalex. Med udsigt til stigende indtægter kan fokus i nogen grad også blive på, hvad selskabet vælger at gøre med den stigende kassebeholdning. Indtil videre har udmeldingen været, at aktionæ-rerne ikke står forrest i uddelingskøen, og det er tydeliggjort af en markant stigning i omkostningsniveauet til omkring 1,5 mia. kr. årligt.

Vindere i 2019

1. Zealand
Vi fastholder vores tro på Zealand Pharma i forventning om, at investorerne i 2019 vil begynde at belønne selskabets for de kliniske fremskridt (i 2018), samtidig med at de skuffende Sanofi-royalties ikke længere er et issue efter frasalget i 2018 for omkring 1,3 mia. kr. På kort sigt vil fokus være på selskabets valg af ny topchef efter Britt Meelby Jensens opsigelse i november. Zealand kommer igen på som en af vores topkandidater for det kommende år.

2. Bavarian Nordic
Efter et miserabelt 2018 tager vi også Bavarian Nordic med som følge af udsigterne til et mere positivt newsflow med en mulig FDA-godkendelse og tildeling af en værdifuld priority voucher (fortrinsret), som kan sælges for et pænt trecifret millionbeløb. 2018 blev et overgangsår for Bavarian Nordic ovenpå de skuffende ProstVac-resultater i 2017. Det blev ikke til skelsættende nyheder af hverken positiv eller negativ karakter, selvom aktiekursen entydigt viser, at investorerne ikke tog de positive briller på i vurderingen af Bavarian i 2018. En stor short-andel var også med til at lægge et pres på aktiekursen.

Billedet kan blive vendt i 2019, hvor der allerede er en væsentlig begivenhed i 2. halvår – nemlig den mulige godkendelse fra FDA af næste generation af koppevacciner, som også kommer med en værdifuld priority voucher. En godkendelse vil cementere det tætte samarbejde med de amerikanske myndigheder og åbne muligheden for nye ordrer og indtægter fra den kant.

Der kan også forventes nyt fra RS-Virus (”stærk influenza”)-fronten i 2019. En afklaring af den regulatoriske vej kan forhåbentlig skabe grundlag for en partneraftale inden de omfattende (og dyre) fase 3-studier iværksættes i 2020. Derudover lurer i kulissen også nyt fra vaccine-partnerskaberne om bl.a. Ebola.

3. ALK-Abelló
ALK-Abelló klarede sig overraskende godt i 2018, da investorerne i høj grad begyndte at købe sig ind i den amerikanske væksthistorie.

Vi har endnu ikke set klare tegn på et gennembrud i USA, men til gengæld har ALK-Abelló vist gode fremskridt i den resterende forretning, hvilket har medført flere opjusteringer henover året. Vi forventer at de konservative udmeldinger fortsætter, og med en markant investering i markedsføring i slutning af 2018 er grunden lagt for en god start på 2019. Ser vi de første tegn på succes i USA, bør det føre til at ALK-Abelló bliver en af vinderne i 2019.

2018-status
Sidste år udnævnte vi Zealand, BioPorto og Genmab som vindere, men det blev ikke tilfældet, og især BioPortos forfejlede 2. forsøg på en FDA-godkendelse skilte sig ud som en overraskende negativ begivenhed. Inden da var aktien dog – som forventet – steget pænt. I 2019 vil BioPorto ovenpå den gennemførte emission i slutningen af 2018 for 3. gang forsøge at opnå FDA-godkendelse af NGAL-testen. Vi afventer fortsat at se en signifikant stigning i salget af NGAL-testen udenfor USA.

Vi udnævnte sidste år ALK-Abelló, Ambu og Orphazyme som kurstabere. Set over hele året blev det kun tilfældet for sidstnævnte, som især blev ramt af et begrænset newsflow og ikke mindst af det fejlede studie i nichesygdommen Niemann-Pick Type C (NPC). Det primære endpoint blev ikke mødt, men der var flere positive data i studiet, og der er en lille mulighed for en godkendelse uden et nyt studie. Den væsentligste kurstrigger i aktien er stadig fase-3 studiet i ALS, hvor de første resultater forventes i 2. halvår 2020. Ventetiden i aktien kan således blive lang, og det vil nok fortsat lægge en dæmper på kursen – også i 2019, medmindre myndighederne ser positivt på NPC, hvor de fulde data forventes i 1. kvartal af 2019.

Steen Albrechtsen
Steen Albrechtsen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i Zealand, Bavarian og ALK. De to førstnævnte ligger også i ØU LifeSciences modelportefølje sammen med Veloxis.

6af7abb286abf1f34779

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Nyt job
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Nyt job
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank