ATP og partnerne i 59 pct.-ejerselskabet bag Københavns Lufthavne købte aktieposten i september 2017 for kurs 5700, og før købstilbuddet lå kursen i 3700. Med andre ord har der været tale om en elendig investering. Alt tyder på, at ATP og de andre ejere havde drøntravlt med at komme ud af Københavns Lufthavne, og derfor måtte staten træde til som midlertidig ejer bl.a. for at undgå f.eks. kinesiske købere, skriver chefredaktør Morten W. Langer.
Ejergruppens øverste holdingselskab, Kastrup Airports Parents ApS, viser med al tydelighed, at investeringen i Københavns Lufthavne har udviklet sig til en klods om benet på bl.a. ATP.
Over de seneste fire år har der været underskud på 3,3 mia. kr., og den aktuelle egenkapital er på minus 8,8 mia. kr., mens renteuret fortsætter med at tikke på en rentebærende gæld på 10 mia. kr.
Resultatet i det øverste holdingselskab, som ejer 59 pct. af børsnoterede Københavns Lufthavne, har givet underskud alene pga. den store finansieringsgæld, og af et mellemliggende selskab, Copenhagen Airports Denmark, opgøres renteudgifterne alene sidste år til 826 mio. kr.
Ifølge regnskabet har selskabet brudt de såkaldte covenants (lånevilkår) med långiverne, men har fået midlertidig henstand på de fastsatte lånevilkår til og med 3. kvartal 2024. Det oplyses også, at ejerne har erklæret at understøtte selskabet mindst tolv måneder frem.
Engelske Sunday Times skrev allerede den 25. november, at den canadiske pensionsfond, Ontario Teachers Pension Plan, var på vej med at sælge sine ejerandele i fem europæiske lufthavne, herunder bl.a. Københavns Lufthavne.
Nyheden fik på ingen måde aktierne i Københavns Lufthavne til at springe i vejret, snarere tværtimod. Aktien faldt de følgende dage 6 pct., hvilket afspejler, at analytikere og investorer ikke troede på et fantastisk købstilbud.
Faktum er, at de børsnoterede lufthavnsaktier for tiden handles til 20 gange næste års forventede overskud og 1,3 gange omsætningen. Tager man de optimistiske briller på omkring næste års overskud, kan det retfærdiggøre en samlet børsværdi for Københavns Lufthavne på mellem 26 og 33 mia. kr.
Den danske stat har med andre ord købt aktieposten i Københavns Lufthavne til en overpris på 40 pct. Statens købstilbud svarer til kurs 6800 mod den aktuelle kurs på 6200, hvilket afspejler usikkerhed om, hvorvidt transaktionen faktisk bliver gennemført efter den foreløbige købsaftale.
For ATP er handlen fremragende, fordi transaktionen giver ATP en kæmpe gevinst på en ellers nærmest elendig investering til 10 mia. kr. Aktiekursen på Københavns Lufthavne er siden købet til 5700 faldet til 3700 lige før købstilbuddet, svarende til et fald på over 30 pct. (plus renteudgifter). Med købstilbuddet på kurs 6800 blev et tab lige pludselig vendt til et overskud på 20 pct. i afkast og endnu mere i 3. kvartal.
Der er altså ikke noget at sige til, at både ATP og den canadiske pensionskasse gerne ville ud af investeringen, ikke mindst fordi der var brud på bankernes lånevilkår, og fordi de over for den danske stat kunne spille på, at lufthavnen er kritisk infrastruktur, som ikke bare kan sælges til højestbydende som f.eks. kinesiske investorer.
Selvom det i udgangspunktet var ATP og den canadiske pensionskasse, der ville sælge, var der altså en super god mulighed for, at de kunne lægge et pres på den danske stat for at få boostet salgsprisen. Bundlinjen er, at statens udmelding om, at man på sigt vil nøjes med en ejerandel på 50,1 pct., bunder i tre centrale forhold:
For det første har staten accepteret en parkering af aktieposten indtil videre for at undgå, at aktieposten faldt i ”forkerte” hænder, begrundet af hensynet til en samfundsvigtig infrastruktur. Efter alt at dømme har ATP og den canadiske pensionskasse haft travlt med at sælge posten i Københavns Lufthavne, og derfor sker det nu.
For det andet har det ikke været politisk spiseligt for alle aftalepartier, at staten skal være så stor aktionær på den lange bane f.eks. som i Ørsted, hvor der i dag ikke er nogen god grund til det statslige ejerskab. Bl.a. derfor opretholdes børsnoteringen, fordi det vil gøre det lettere at sælge nogle aktier igen, også fordi det gør det let at fastsætte en effektiv handelspris. Den aktuelle handelspris gør dog, at der kan komme til at gå mange år, før staten kommer til at sælge aktier i lufthavnen, altså medmindre staten accepterer at tabe penge på ejerskabet.
For det tredje har transaktionen »reddet« ATP og adm. direktør Martin Præstegaard, fordi ATP vil få et kæmpeafkast i 4. kvartal, hvis aftalen når at blive lukket. Efter kritik af lukkethed og elendige investeringsafkast vil en milliardgevinst være en kærkommen mulighed for at lukke munden på kritikerne, i hvert fald indtil videre.
Morten W. Langer