Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Lundbeck fortsætter opad for fuld kraft

Bruno Japp

lørdag 26. maj 2018 kl. 21:08

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse, og vi gør opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegå-ende selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.

Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 8990,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 9514,00
APM har dannet en bund ved 9000, men på længere sigt er kurstoppene faldende, så det er endnu for tidligt at hæfte en købsanbefaling på APM.

Bavarian Nordic – Hold Aktuel kurs: 203,80
Bavarian Nordic rammer nu en modstandslinje ved 210, og den forsigtige investor afventer et brud på den grænse, før aktien lægges i porteføljen.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 722,60
Carlsbergs kurstoppe er svagt faldende, mens kursbundene danner en støttelinje ved 680. Følg Carlsberg fra sidelinjen, indtil aktien igen viser en klar tendens.

Chr. Hansen – Køb Aktuel kurs: 602,60
Chr. Hansens seneste stigning skete under den højeste omsætning i en måned, og når det kombineres med en ny kursrekord kvalificerer det aktien til en købsanbefaling.

Coloplast – Køb Aktuel kurs: 617,20
Coloplasts fald efter den lodrette stigning fra 514 til 612 var beskedent og skete under en aftagende omsætning. Fredagens stigning bekræfter, at opturen ikke er slut endnu.

Danske Bank – Sælg Aktuel kurs: 212,40
Danske Bank fortsætter nedturen, og i denne uge faldt kursen ned under bundkursen fra december 2017. Aktien handles nu til den laveste kurs siden januar 2017, og der er ikke noget som tyder på, at dette vil ændre sig på kort sigt.

DSV – Køb Aktuel kurs: 535,00
DSV’s beskedne fald fra toppen i 539 var en naturlig reaktion på den foregående stejle stigning. Et eventuelt fortsat fald ned til 520 kan benyttes som en købsmulighed.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 434,20
FLSmidth ligger på grænsen til et gennembrud af modstanden ved 430, og det vil udløse et købssignal. Vi vil dog godt se kursen passere 440, før vi ændrer på Hold-anbefalingen.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 1192,50
Genmab svinger omkring kurs 1250 og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.

GN Store Nord – Køb Aktuel kurs: 245,50
GN Store Nord brød ud af det vandrette kursinterval 195-225, og det efterfølgende beskedne kursfald må betragtes som en naturlig korrektion. En stigning forbi den seneste top i 247 vil være et købssignal.

H. Lundbeck – Køb Aktuel kurs: 434,40
Lundbeck fortsætter sin imponerende stigning, og selvom det vil være naturligt med et mindre kursfald som modreaktion på den hidtidige stigning, så anser vi aktien for at være så stærk, at den kan bære en købsanbefaling.

ISS – Sælg Aktuel kurs: 216,90
ISS holder sig i nederste del af en faldende kurskanal med loft i 244 og bund i 206. En stigning op imod 225-230 bør benyttes som en salgsmulighed.

Jyske Bank – Hold Aktuel kurs: 357,20
Jyske Bank ligger midt i kursintervallet 330-390, og der er p.t. ingen signaler om et forestående udbrud fra dette interval. Følg derfor aktien fra sidelinjen, indtil kursen bryder modstanden ved 390.

Nets – N/A Aktuel kurs: N/A
Nets blev solgt til en amerikansk kapitalfond til kurs 165, og derefter afnoteret børsen den 12. februar.

NKT – Sælg Aktuel kurs: 170,30
NKT er shorthandlernes favorit, og aktiekursen fortsætter ufortrødent nedad. NKT er p.t. en af børsens svageste aktier, og man bør holde sig på afstand et stykke tid endnu.

Nordea – Sælg Aktuel kurs: 63,64
Nordea ligger i en faldende kurskanal med loft i 68,5 og bund i 59,8. Indtil dette negative mønster brydes forbliver Nordea på salgslisten.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 304,60
Novo Nordisk holder sig på den rigtige side af støttelinjen ved 290, men mangler indtil videre kræfter til at løfte sig fra den grænse. Det berettiger kun til en Hold-anbefaling på nuværende tidspunkt.

Novozymes B – Køb Aktuel kurs: 328,10
Novozymes har nu brudt modstanden ved 320, og et køb på nuværende tidspunkt kan forsvares. Den forsigtige investor afventer dog en stigning forbi de seneste tre kurstoppe ved 353.

Pandora – Sælg Aktuel kurs: 496,00
Pandora blev presset yderligere ned i denne uge af en analytikerrapport, som satte kursmålet for aktien til 400. Der kommer ganske givet en modreaktion på et tidspunkt, men så længe shorthandlerne satser hårdt på flere kursfald i Pandora bør man holde sig på afstand.

TDC – N/A Aktuel kurs: 50,20
Næsten alle aktier i TDC er overtaget af DK Telekommunikation (PFA, PKA, ATP og MacQuarie), og selskabet vil sandsynligvis blive afnoteret.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 147,80
Tryg bevæger sig sidelæns i niveauet omkring 145 og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.

Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 429,20
Vestas faldt tilbage efter at have passeret modstandslinjen ved 440, og et eventuelt køb bør afvente en ny stigning forbi den grænse.

William Demant Holding – Hold Aktuel kurs: 234,20
WDH’s fald fra kurs 257 er standset, og kursen er ved at stabilisere sig omkring 60 dages glidende gennemsnit i 230. Afvent en stigning forbi 260 før et køb overvejes.

Ørsted – Hold Aktuel kurs: 385,00
Ørsted faldt tilbage under støttelinjen ved 395 og tester nu 60 dages glidende gennemsnit i 389. Først ved en stigning forbi de seneste to toppe i 415 bliver Ørsted købsegnet igen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank