Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Maersk Drillings bedste kvartal siden 2017

Steen Albrechtsen

søndag 23. maj 2021 kl. 10:58

Olieprisen er den oplagte indikator for den aktuelle stemning i sektoren, og periodemeddelelsen fra 1. kvartal bekræftede på flere områder, at det går fremad. Rater og kapacitetsudnyttelse er i bedring, men der er brug for konsolidering og yderligere stramning af udbuddet, førend raterne for alvor kan stige og gøre Maersk Drilling til en god forretning.

The Drilling Company of 1972 med det mere mundrette navn Maersk Drilling opjusterede i denne uge forventningerne til indeværende år. Det er fortsat tidligt på året, og det gør signalet stærkere – ikke mindst i betragtning af den kursmæssige krise, som selskabet har været igennem det seneste 1-1½ år. En delforklaring på opjusteringen er en kommerciel bedring, men forklaringen ligger også i, at man har mobiliseret og reaktiveret fire rigge i 1. kvartal bedre end ventet. Der er altså en stor grad af intern eksekvering i opjusteringen.

Vi skal ikke meget længere end et år tilbage for at finde et oliemarked i kaos med negative priser i USA og et meget stort overudbud af olie, hvilket lagde en stor dæmper på de store olieselskabers investeringsprogrammer.

Krisetiden er forbi, og olieprisen har stabiliseret sig på et pænt og højt niveau omkring 65-75 USD/ tønde. Et niveau, der er højt nok til, at det igen giver mening at igangsætte produktions- og efterforskningsprojekter offshore.

Det nuværende niveau er i øvrigt det niveau, der også var gældende gennem det meste af 2019 og frem til pandemiens spæde begyndelse og opblomstring i Kina. Vi er med andre ord nået tilbage til et mere stabilt niveau, som er befordrende for investeringsklimaet i oliesektoren.

Kommerciel bedring

Maersk kunne i forbindelse med regnskabet oplyse, at der er taget beslutning om at pensionere de to ældste platforme på henholdsvis 35 og 28 år. Den ene platform var i forvejen konverteret til beboelse, så i praksis har det næppe nogen stor effekt. Det må dog ses som et signal til de øvrige aktører i markedet om, at der skal gang i skrotningerne af de ældste platforme. Som en af de førende på markedet kan man sige, at Maersk Drilling nu tager sit markedslederskab på sig.

Det var også tydeligt i en anden sammenhæng, hvor selskabets CEO talte om behovet for konsolidering blandt aktørerne på markedet. ”For mange selskaber og for mange borerigge” er stadig meldingen, når det kommer til markedssituationen.

Helt konkret er det heller ikke noget, der vil få stor betydning for aktiekursen, men vi kan godt tage det som (endnu) et lille tegn på, at det går bedre i sektoren, og at krisestemningen fra 12 måneder siden er ovre. Det tydeligste tegn på en kommerciel forbedring er, at ordreindgangen i 1. kvartal var ganske god. Der blev hentet ordrer hjem for 730 mio. USD, hvilket faktisk er det bedste kommercielle kvartal siden 2017.

En stor del kan forklares af en fire-årig kontrakt med Tullow Oil, som allerede blev offentliggjort i starten af februar. Den har en værdi på 370 mio. USD og står selvsagt for en god del af ordreindgangen. Det skal dog ikke ødelægge det samlede billede, hvor det også er værd at bemærke, at selskabet for 2021 nu kan melde udsolgt af kapacitet indenfor deepwater floater segmentet. Man har faktisk måttet sige nej til henvendelser vedrørende 2021 og og ind i 2022.

Den gode ordreaktivitet medfører, at ordrebeholdningen steg fra 1,3 mia. USD ultimo 2020 til 1,8 mia. USD ultimo 1. kvartal. Efter kvartalet er der indløbet ordrer for mindst 70 mio. USD, fremgår det af selskabets præsentation.

Tæt på break-even

Konsensusestimaterne viser også en klar bedring, som aktiekursudviklingen det seneste år kan siges at være en funktion af.

For i år er forventningen nu en omsætning på 1,1 mia. USD, og det skal ses i forhold til estimatet i november måned, hvor analytikerne var helt nede og forvente en omsætning på 912 mio. USD.

På EBITDA-niveau er effekten også tydelig, idet konsensusestimatet er gået fra 206 mio. USD til 273 mio. USD. Det er tal for indeværende år, og det er værd at bemærke, at selskabets egen forventning til årets EBITDA-resultat blev opjusteret fra 225-275 mio. USD til 260 til 310 mio. USD. Det indikerer, at konsensus endnu ikke har taget den optimistiske hat på.

Trods selskabets opjustering og løftet af konsensusestimaterne, var det ikke nok til at bringe selskabet helt tilbage i positivt terræn for året. Kigger vi lidt fremad i konsensusestimaterne skal EBITDA over 300 mio. USD for, at der kan lande et overskud på bundlinjen.

Ser vi på 2022, er man meget tæt på at nå i mål, idet konsensusestimatet for EBITDA er løftet fra 222 mio. USD i november til 301 mio. USD nu. Det er akkurat ikke nok til at bringe selskabet i plus for 2022.

Kursmålet hæves

Aktiekursen har rettet sig betydeligt siden kriseniveauet sidste år, og vores kursmål på 250 er indfriet. Bedringen i den kommercielle situation medfører, at vi løfter vort kursmål til 300.

Vi har dog lige nu svært ved at se, hvad der skal løfte kursen endnu højere på nuværende tidspunkt. 2022 er stadig lidt udfordrende i nogle segmenter, så det kan godt blive et overgangsår, førend vi ser ny kommerciel forbedring.

Udover olieprisen vil konsolidering og skrotning af gamle borerigge være de faktorer, der kan løfte aktiekursen til et nyt niveau – i praksis vil det sige forbi kurs 300 og på vej mod de 500, der var aktiekursen, da selskabet fik sin selvstændige notering.

Steen Albrechtsen

Aktuel kurs:                    254,00
Kursmål (6 mdr.):        300,00

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank