Aktiemarkedet har været svagt i 2016, og der er nu risiko for at toppen er nået for denne gang efter en generel kursstigning siden af juni.
Som det ses af øverste figur i højre spalte, holder Copenhagen Benchmark (CB) sig stabilt lige omkring modstandslinjen ved 1285. Det var samme modstand, som tilbage i maj satte en stopper for en eksplosiv stigning. En stigning, som det efterfølgende kursfald grundigt annullerede.
Nu er vi altså deroppe igen, og spørgsmålet er om markedet denne gang har styrke til at bryde modstanden ved 1285. I modsat fald vil den naturlige reaktion være et kursfald.
På nuværende tidspunkt er der ikke noget som tyder på en markant styrke i markedet, og i sidste uge spåede vi et kursfald på 5-6 % i den første del af september. Den forudsigelse holder vi fast i.
Nederste figur i højre spalte viser os styrken i markedet, og selvom den stadig ligger på den rigtige side af den neutrale 50-linje, er signalerne ikke imponerende.
RSI14-grafen (det grafiske billede af markedets styrke) ligger lige nu omkring 60, men bortset fra to hæsblæsende uger i slutningen af maj, har det været det højeste niveau hele året.
Til gengæld har vi haft 3-4 markante fald ned under 50-linjen, og disse fald er fortsat et stykke under 40. Dette er vigtigt, da RSI14 i et stærkt marked normalt vil ligge i intervallet 40-80. I et svagt marked vil RSI14 svinge i intervallet 20-60.
Vi har lagt en rød linje ind ved 60, og det ses tydeligt at med undtagelse af de nævnte to uger i maj, så har CB holdt sig indenfor intervallet 20-60 hele 2016. Det fortæller om et svagt marked, og det bekræftes af den meget beskedne stigning i CB vi har haft i år.
Bruno Japp




Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



