Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Banker vil opjustere, med mindre det bliver uvejr

Morten W. Langer

fredag 13. november 2020 kl. 11:30

Mange af de børsnoterede banker, der de seneste uger har aflagt regnskab for 3. kvartal, har senest opjusteret deres forventninger til årsoverskuddet. 3. kvartal gav ikke særlige udlånstab, men kursgevinster og ekstra indtægter på værdipapirhandel og boligfinansiering. Men selv efter opjusteringerne er de fleste bankers årsforventninger meget forsigtige. Er de overforsigtige, eller har de set sorte skyer forude?

De fleste danske banker har navigeret flot gennem årets 3. kvartal, med meget lave udlånstab samt ekstragevinster fra kursgevinster og værdipapirhandel. Faktisk tegner det også umiddelbart til at blive et godt 4. kvartal, med fortsatte små udlånstab og nogenlunde uændrede nettorente- og gebyrindtægter. Netop derfor er det højst besynderligt, at de fleste banker i de nye forventninger til helårets overskud fortsat er meget forsigtige. Ja, nærmest overforsigtige.

Med mindre verden vælter igen, vil de fleste banker også køre gennem årets sidste kvartal uden de store skrammer. Det gælder ikke mindst, efter at et folketingsflertal har forlænget en stor del af de tidligere hjælpepakker for erhvervslivet.

Tågede forventninger
Eksempelvis Spar Nord Bank skriver i 3. kvartalsregnskabet, at helårets nettoresultat ventes mellem 500 og 700 mio. kr., og antageligt midt i intervallet. Efter 3. kvartal var nettooverskuddet 507 mio. kr. Så teoretisk arbejder bankens ledelse med et muligt mindre underskud i årets sidste kvartal, eller knap 100 mio. kr. i overskud.

Begge dele virker i det aktuelle miljø stærkt tvivlsomt. Sidste års 4. kvartal gav et overskud på 183 mio. kr. Spar Nords CEO Lasse Nyby forventer et basisresultat før nedskrivninger på 1100 mio. for helåret, efter 923 mio. kr. i årets første tre kvartaler. Et basisresultat som sidste års 4. kvartal vil bringe året resultat på 1160 mio. kr. Med negative kursreguleringer i 4. kvartal kan pengene komme til at passe, men det er for tidligt at sige noget om.

Sydbanks 3. kvartalsregnskab er en endnu større tåge, når det gælder de udmeldte forventninger for helåret. CEO Karen Frøsig oplyser blot, at ”resultatet efter skat forventes at være i intervallet 700-800 mio. kr.” Ingen andre forventningstal er oplyst. Det betyder, at det er op til regnskabslæseren at gætte eller skønne alle delposterne, hvilket gør et estimat meget vanskeligt.

Efter 3. kvartal var resultatet efter skat 573 mio. kr., og sidste års 4. kvartalsoverskud var knap 200 mio. kr. efter betydelige negative kursreguleringer og nedskrivninger. Dette års resultat kan alt andet lige let komme til at overstige den øverste del af det udmeldte interval på 800 mio. kr.

Hertil kommer ekstraindtægter fra sammenlægningen med Alm. Brand Bank, der ventes at ske senest ved udgangen af november. Op til et par måneders ekstra indtægter fra den tilkøbte aktivitet bør indregnes. Men så er der integrationsomkostninger, som trækker den anden vej. Det er der intet oplyst om i regnskab eller investorpræsentation. Om udviklingen i basisindtægterne skriver Sydbank, at ”nettorenterne er faldet med 16 mio. kr. til 1.104 mio. kr. i forhold til 2019.

Nettorenterne er positivt påvirket af en forbedring på 148 mio. kr. i nettorenterne på indlån. Nettorenterne er negativt påvirket af et fald på 173 mio. kr. i renteindtægterne på udlån. Indtægterne fra samarbejdet med Totalkredit udgør netto 355 mio. kr. (2019: 367 mio. kr.).”

Gevinst fra negative renter
Med andre ord betyder indfasningen af minusrenter på private kunders indlån, at pres på udlånsmarginal og udlånsvolumen stort set bliver modsvaret af indtægter på minusrenter. Med flere bankers minusrenter på 0,75 procent er der endda et lille overskud til bankerne, i forhold til Nationalbankens minusrente på 0,6 procent på indskudsbeviser.

Billedet er det samme i Djursland Bank, som i det aktuelle 3. kvartalsregnskab skriver:

”Banken har endnu ikke registreret nogle væsentlige tab som følge af COVID-19 pandemien. Vi vurderer på nuværende tidspunkt, at den ud fra et ledelsesmæssigt skøn foretagne nedskrivning på 28,5 mio. kr. i al væsentlighed afdækker de potentielle kredittab på bankens erhvervs- og privatkunder. Herudover har banken i 3. kvartal haft et fortsat højt aktivitetsniveau, særligt på boligområdet og i tilgangen af nye kunder, som forventes at fortsætte i 4. kvartal.”

Efter et resultat før skat på 39 mio. kr. efter 3. kvartal forventes nu efter en opjustering 45-60 mio. kr. for helåret. Det skal altså gå meget galt, hvis banken ikke lander i den øverste del af intervallet – eller højere. Holdes momentum, ligger der også her en opjustering i kortene.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Nyt job
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Nyt job
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank