Op mod 2/3-dele af den danske økonomi er drevet af danskernes forbrug, og det ser nu ud til at bremse hårdt op.

En stribe indikatorer peger i retning af, at danskerne er ved at smække pengepungen i igen, efter en periode med ”gavmildhed”.
For det første viser de seneste Dankort-data et egentligt fald i detailsalget, idet Dankortomsætningen i februar lå lavere end samme måned sidste år. Det indikerer, at privatforbruget faktisk er faldet en del, fordi Dankortets samlede markedsandel af betalingerne er stigende.

For det andet viser de seneste detailhandelsomsætninger fra Danmarks Statistik, at danskerne i februar har smækket pengepungen i. Efter en solid forbrugsfest i oktober og november sidste år, er det gået voldsomt tilbage. Korrigeret for priser og sæson ligger detailhandelsomsætningen på niveau med starten af 2015.

For det tredje skriver DS i den seneste konjunkturindikator for detailhandlen under overskriften ”Markant fald i forventet omsætning”, at ”med nettotallet 13 er forventningerne markant lavere end i samme måned 2016, hvor det var på 34. En overvægt på 14 pct. af virksomhederne vurderer, at deres lagerbeholdning er for stor, hvilket indikerer et mindre salg end forventet. Tallet var 15 i marts 2016 og har ligget stabilt over det seneste år. I marts er nettotallet for den faktiske omsætning på nul. Tilsvarende tal var 8 i marts sidste år.”

For det fjerde viste de seneste målinger for forbrugertilliden fra DS godt nok lidt bedre samlet forbrugertillid. Men hvis man kigger på de to delindikatorer, som handler om danskernes lyst til at købe større forbrugsgoder, så er denne vilje og lyst klart faldende. Synet på dansk økonomi er dog meget positivt, men det hjælper altså ikke på privatforbruget lige her og nu. Både regeringens, Nationalbanken og vismændenes estimater for væksten i 2017, hvor skønnene i høj grad er drevet af fremgang i privatforbruget, står nu foran at blive skudt ned for fjerde år i træk, ifølge de ledende indikatorer.
Som det fremgår af økonomiministeriets pro – gnoseoversigt forventer de fleste prognosemagere i 2017 et stigende privatforbrug på mellem 1,6 procent (Danske Bank) og 2,3 procent (DI) efterfulgt af Nationalbanken (2,0 procent). Samlet ser prognosemagerne en total BNP vækst i år på ca. 1,5 procent, og dette er der udbredt enighed om, med Vismændene som de mest optimistiske med et skøn på 1,7 procent. Nu er året kun lige startet, men det bliver interessant at se, om hovedparten af prognosemagerne igen – igen – igen – starter året med alt for optimistiske estimater for årets vækst. Ja, det er nærmest blevet en tradition.

Der er for tiden et klart skisma mellem de bløde ledende økonomiske indikatorer, som viser klar vækstfremgang, og de hårde makroøkonomiske data, som afspejler virkeligheden. Indtil videre har de bløde data vist stærk fremgang, mens de hårde data nærmest viser flad økonomisk vækst.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer

se tabel “Dansk Konjunktur Barometer: De vigtigste danske konjunkturindikatorer” her