Det overordnede billede af det danske aktiemarked er billedet af et marked under svækkelse.
Copenhagen Benchmarks modstand ved 1285 blev aldrig brudt, og nu skal blikket rettes nedad.
Svækkelsen af det danske aktiemarked fortsatte i denne uge, hvor Copenhagen Benchmark (CB) satte en ny kursbund, som vi skal tilbage til midten af august for at finde lavere.
Samtidig ser vi af nederste figur i højre spalte, at styrken i markedet også fortsætter med at falde. RSI14-grafen er ofte en bedre indikator for den fremtidige udvikling på aktiemarkedet end selve kursgrafen, og figuren viser os nu tre kursbunde siden midten af august.
Vi har markeret dem med den faldende røde linje, som tydeligt viser hvordan styrken er sivet ud af markedet de seneste 1½ måned. Den seneste bund skal vi faktisk helt tilbage til slutningen af juni for at finde lavere.
Ugens kursfald betyder også at CB nu ligger under både det korte 20 dages glidende gennemsnit, og det mellemlange 50 dages glidende gennemsnit. Det er ikke første gang CB ligger under det korte 20 dages glidende gennemsnit, men det er første gang i næsten tre måneder at et fald under den grænse ikke bliver fulgt op af en ny kurstop. Et så-dant signal om, at kursfaldet blot var en pause i en sund stigning, fik vi ikke denne gang.
De tekniske signaler tegner nu billedet af et marked i svækkelse, og en enkelt større negativ nyhed – som f.eks. et kollaps i Deutsche Bank – kan trække tæppet væk under den sidste tro på et stærkt efterår.
Det er endnu ikke tid til paniksalg, men de konjunkturfølsomme aktien bør nu forlade porteføljen.
Bruno Japp




Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40-50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Indekset illustrerer udviklingen på det danske marked, som pga. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3-4 uger.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



