Da sidste børsdag i aktieåret 2015 sluttede i onsdags sagde aktionærerne farvel til endnu et forrygende aktieår. Copenhagen Benchmark (CB) var steget 32,6 %, og for C20-indekset var det gået endnu bedre. Her var stigningen 36,2 %.
I sådan en situation er man fristet til at lade jubelen overvinde fornuften, og bare glæde sig til at tjene endnu flere penge i 2016. Men det er aldrig nogen dårlig idé at tænke sig om, og der er flere forhold som gør indgangen til 2016 mindre glorværdig, end det umiddelbart ser ud.
For det første har CB endnu ikke brudt den modstand ved 1.244 som vi har illustreret med den vandrette røde linje i øverste figur i højre spalte. Den viser os det niveau, som aktiemarkedet flere gange i løbet af 2015 stødte hovedet imod. Hver gang med kursfald tilfølge. Et gennembrud af den grænse er en forudsætning for en lidt mere langtidsholdbar stigning.
For det andet blev stigningen i 2015 båret oppe af forholdsvis få aktier. Blandt de tunge indeksbærende aktier steg Genmab således med 155 % og Vestas med 117 %. Udvider vi oversigten til at omfatte alle aktier med en omsætning på over 10 mio. kr. om måneden dukker en stigning på 539 % hos BoConcept også op.
Disse fremragende enkeltstående resultater dækker over at næsten en tredjedel af C20-aktierne faktisk gav et negativt afkast i 2015. Bl.a. TDC (-24 %), APM (-18 %) og FLSmidth (-12 %).
Der var altså ikke tale om en generelt optimistisk atmosfære for aktiemarkedet i almindelighed, men om et positivt aktiemarked trukket op til det ekstreme af enkeltstående selskaber.
Det kommer vi måske til at opleve igen i 2016, men som udgangspunkt ser vi ikke noget grundlag for et nyt aktieår på niveau med 2015.
Bruno Japp
Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder ocielt OMXCBCAPGI og består af de 40 – 50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Det illustrerer udviklingen på det danske marked, som p.g.a. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3-4uger.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.