Blandt aktieinvestorer tales der om et ”Januarrally”, hvor diverse investeringsforeninger mv. får tilført nye midler, og derfor presser aktiekurserne i vejret, når disse midler skal placeres.
Om der er realitet bag dette skal vi lade være usagt, men inden man begynder at investere sine penge i aktier med håb om at blive rig på Januarrallyet, bør man lige træde et skridt tilbage og tænke sig om en ekstra gang. Det såkaldte Januarrally er nemlig forbi allerede.
Vi har ganske vist haft en positiv åbning på 2017, men hvis vi ser på figurerne nedenfor, så viser det sig, at kursstigningerne ikke begyndte ved indgangen til januar. De begyndte faktisk allerede ved indgangen til december.
Den 2. december 2016 lå Copenhagen Benchmark (CB) i 1175, og derfra gik det stejlt opad. Ved udgangen af året var CB nået op på 1253, og havde dermed leveret en stigning på 6,6% frem til den 30. december. Det kan man da kalde for et aktierally. Som det ses af nederste figur i højre spalte var RSI14 på børsens første åbningsdag i 2017 oppe på 80,3. Så høj en værdi signalerer normalt en ”overkøbt” situation. Altså en situation hvor stemningen er løbet af med investorerne. Det medfører ofte en korrektion i større eller mindre grad.
Den aktuelle situation er stort set identisk med det vi oplevede i maj sidste år, hvor CB steg 6,8% fra den 2. maj og resten af måneden. Den 31. maj havde RSI14 også bevæget sig op i området omkring 80, og de næste to uger faldt CB med 7,3%. Historien gentager sig ikke nødvendigvis, og vi forudsiger ikke et dramatisk kursfald i anden halvdel af januar. Men hvis ikke man allerede i december nåede at høste gevinsten ved det såkaldte Januarrally er det højst sandsynligt for sent nu.
Bruno Japp
Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40-50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Indekset illustrerer udviklingen på det danske marked, som pga. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3-4 uger.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her