Den aktuelle stemning på aktiemarkedet åbner mulighed for en klassisk fejl: Nemlig for hurtigt at ånde lettet op.
De voldsomme kursfald på enkelte aktier de seneste par uger har skabt en naturlig frygt for, at aktiemarkedet har startet en større nedtur.
Men den frygt blev vel fjernet med de markante kursstigninger i slutningen af ugen, hvor vi så aktier som Vestas, Genmab og GN Store Nord stige med 5-6% på en enkelt dag?
Svaret på det spørgsmål er desværre negativt. Det er naturligvis positivt med kursstigninger i den størrelsesorden, men det er vigtigt at forstå baggrunden for dem. Når Vestas steg med 5,1% i onsdags, var det ikke markedets reaktion på gode nyheder fra selskabet. Der var i stedet tale om en reaktion på det forudgående kursfald på 25% i lø-bet af kun seks dage.
Reaktionen skyldes, at aktiemarkedet er et dynamisk marked, hvor forholdet mellem udbud og efterspørgsel er selvregulerende. Det gælder både for enkeltaktier og for markedet som helhed.
Vestas er et konkret eksempel på, hvad der sker, når et kursfald bliver så kraftigt, at det sprænger rammerne for en ”normal” bevægelse. Så kommer der på kort sigt en modreaktion, som sender kursen opad igen. På den måde forsøger markedet hele tiden at finde et balancepunkt, hvor udbud og efterspørgsel matcher hinanden.
Med den viden i baghånden viser figurerne nedenfor tydeligt, at der er bygget op til kursstigninger, som reaktion på de seneste par ugers kursfald. Men de fortæller ikke, om der kun bliver tale om en kortvarig stigning inden et endnu større fald. Pas derfor på med at tillægge de kommende stigninger for stor betydning.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her







