Flere af de hårde makrodata peger nu i retning af en opbremsning i den globale økonomi, efter en positiv start på året. De bløde tillidsdata viser fortsat solid vækst, men de hårde data fortæller en anden historie.
USA er som verdens største økonomi normalt styrende for den økonomiske udvikling i Europa med 3-6 måneders forsinkelse. Hvis sammenhængen holder vand igen, er der en økonomisk opbremsning på vej i Europa.
Mens de bløde amerikanske tillidsdata fortsat indikerer økonomisk fremgang, så fortæller de hårde data en helt anden historie. Den meget på-lidelige indikator fra Atlanta FED, som er baseret på hårde data, viser nu en BNP vækst i 1. kvartal på kun 0,2 procent, altså meget tæt på stagnation eller måske recessionslignende forhold.
Herfra lyder kommentaren, at ”The final GDP-Now model forecast for real GDP growth (seasonally adjusted annual rate) in the first quarter of 2017 is 0.2 percent on April 27, down from 0.5 percent on April 18. The forecast of first-quarter real consumer spending growth fell from 0.3 percent to 0.1 percent after yesterday’s annual retail trade revision by the U.S. Census Bureau. The forecast of the contribution of inventory investment to firstquarter growth declined from -0.76 percentage points to -1.11 percentage points after this morning’s advance reports on durable manufacturing and wholesale and retail inventories from the Census Bureau.”
ECRI’s ledende indikator bekræfter billedet af opbremsning i USA’s økonomi, idet den nu er faldet til årets laveste. De fleste andre tillidsindikatorer signalerer fortsat fuldt fart frem, eksempelvis ISM indeks fra de amerikanske indkøbschefer.
Nogle få andre signaler fra USA bekræfter, at der måske er en vending på vej. Blandt andet Con – ference Boards forbrugertillid tog i den seneste måling af forventningerne et dyk. I en kommentar hedder det, at ”Consumers assessed current business conditions and, to a lesser extent, the labor market less favorably than in March. Looking ahead, consumers were somewhat less optimistic about the short-term outlook for business conditions, employment and income prospects.”
Også det tyske IFO indeks giver anledning til en lille bekymring for europæisk økonomi. Opsigtsvækkende viser målingen af den aktuelle erhvervstillid flot fremgang, men forventningerne dykker markant. IFO skriver, at ”assessments of the current business situation improved significantly. In terms of their six-month business outlook, however, companies are somewhat less optimistic.”
At den samlede score i Økonomisk Ugebrevs Globale KonjunkturBarometer i denne opdatering nedjusteres en smule skyldes også faldende oliepriser, og prisdyk i CRB Raw Industrial indeks, som består af en kurv af råvarer til industriel forarbejdning.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her