Årets første kvartal gav os et stabilt svagt positivt aktiemarked, og først hvis RSI14 forlader intervallet 50-70 er der grund til bekymring.
Den røde linje i højre spaltes nederste figur illustrerer, hvordan styrken i Copenhagen Benchmark (CB) standsede sit fald midt i marts. Styrketallet RSI14 havde været faldende gennem hele 2017, men midt i marts ændrede dette sig.
I denne uge har vi lagt endnu en linje ind i figuren, som bekræfter sidste uges observation. Det er den blå linje ved RSI14 = 70. Med den nye linje ser vi, at RSI14 (som fortæller om styrken i markedet på en skala mellem 0 og 100) siden begyndelsen af januar har svinget i intervallet 50-70. Altså i den positive halvdel af skalaen 0-100.
Med de nye data får vi et lidt mere fuldstændigt billede af aktiemarkedets udvikling i 1. kvartal. Der har ganske vist været tale om et fald i aktiemarkedets styrke, men det skete fra et urealistisk højt niveau, som gradvist er bragt tilbage til virkelighedens verden. I den verden har styrken ligget i intervallet 50-70, og det betyder to ting:
For det første at RSI14 holder sig i det positive terræn over den neutrale 50-linje.
For det andet at RSI14 ikke er røget op i det ”overkøbte” niveau omkring 80. Det niveau beskriver ofte et urealistisk marked, hvor investorerne køber hvad som helst til hvilken som helst pris for ikke at gå glip af noget.
Med disse to budskaber får vi billedet af et ganske sundt marked, som naturligvis kan svinge op og ned på kort sigt, men hvor der er en underliggende stabil styrke.
Dette marked har vi profiteret af i Basisporteføljen, som har leveret et afkast på næsten 14 procent i år. Så længe RSI14 holder sig i intervallet 50-70 fastholder vi en investeringsgrad på 100.
Bruno Japp

Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40-50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Indekset illustrerer udviklingen på det danske marked, som pga. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3-4 uger.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



