Trækkes kurserne op af januareffekten?

Aktiemarkedet er startet det nye år i en positiv stemning. Det er dog endnu uklart om årets indledende stigninger skyldes den såkaldte Januareffekt.

Januareffekten dækker over en øget efterspørgsel efter aktier i starten af året som resultat af, at eksempelvis pensionsmidler skal placeres i aktier. Det er uklart om januareffekten rent faktisk eksisterer, eller om den i virkeligheden er en selvopfyldende profeti.

Uanset årsagen er det i hvertfald en kendsgerning, at Copenhagen Benchmark (CB) i begyndelsen af 2018 har fortsat den stigning, som begyndte helt tilbage i slutningen af november. Som det ses af figurerne nedenfor ligger CB nu over både det korte, mellemlange og lange glidende gennemsnit. Der er altså erklæret uptrend på alle fronter.

Det bekræftes til en vis grad af styrkebarometeret nederst i højre spalte. Her ser vi, hvordan RSI14-grafen er på vej forbi den røde linje, som har været en uoverstigelig modstand i mange måneder. Faktisk er styrken i markedet på det højeste niveau siden juni 2017.

Det lyder jo forrygende, og det er det måske også. Men som nævnt indledningsvis spøger den såkaldte januareffekt altså stadig i kulisserne. Hvis vi ser på hvordan januars afkast har været i CB de seneste 22 år, så viser det sig, at CB gennemsnitligt er steget 2,4% i januar. Det gør januar til den næstbedste måned hele året. Kun april klarer sig bedre med en gennemsnitlig stigning på 2,8%.

Til gengæld leverer februar kun et gennemsnitligt afkast på 1,2%, så noget tyder på, at januareffekten er en realitet. Uanset hvad årsagen måtte være. Hvis historien gentager sig i år, betyder det, at vi kan forvente yderligere et par gode uger, hvorefter stigningerne er slut for denne gang.