Vi skal ikke ret mange år tilbage i tiden for at finde en markant anderledes holdning til udbytte, end den som gælder i dag. Før finanskrisen i slutningen af 00’erne blev udbytte til aktionærerne nærmest betragtet som spild af penge, der ellers kunne være brugt til vækst.
Det var dengang enhver lokalbankchef øjnede muligheden for at udvide sit filialnet, og enhver blot nogenlunde ambitiøs ledelse spejdede efter opkøbsmuligheder. Om væksten skete for egne midler eller var lånefinansieret var mindre væsentligt. Det afgørende var vækst for enhver pris. Dengang var alt muligt, og det var nemt at få aktionærerne til at acceptere at de ikke fik udbetalt noget udbytte. Pengene gik jo til en vækst, som på sigt ville give aktionærerne et endnu højere afkast i form af stigende aktiekurser, end de selv ville kunne forrente de udbetalte midler med. Eller sådan var planen i det mindste.
Som vi ved i dag blev virkeligheden en hel del anderledes efter finanskrisen havde trukket tæppet væk under de vækstfokuserede selskaber. I dag er holdningen hos stadig flere aktionærer at en aktie både på kort og lang sigt skal være et profitabelt værdipapir, som giver et kontant afkast. Også uden at man er nødt til at sælge det for at høste gevinsten, sådan som det er tilfældet når selskaberne vælger tilbagekøb af egne aktier som udlodningsform.
Den nye holdning hos aktionærerne afspejler sig i selskabernes udlodningspolitik, hvor tilbagekøb af aktier nu i stigende grad suppleres med en kontant udbetaling af udbytte.
Amerikanske udbytteforhold Dermed nærmer vi os amerikanske forhold, hvor udbetaling af udbytte hvert kvartal er ganske almindeligt. Alene den 28. december var der på Nasdaq 48 selskaber som handlede ex-dividend efter udlodning af delårsdividende. Heriblandt selskaber som mediegiganten Time Warner og medicinalselskabet Bristol-Myers Squibb.
Den lave rente er også en medvirkende årsag til udbyttets stigende popularitet. Obligationsrenten er tæt på nul, og det er efterhånden en underskudsforretning at sætte penge i banken. Dermed bliver aktiernes tilbud om en forrentning på et niveau tårnhøjt over den gældende markedsrente attraktivt. Specielt eftersom det kursfald som traditionelt følger en udbyttebetaling ofte genvindes helt eller delvist i løbet af forholdsvis kort tid.
Som det fremgår af nedenstående tabel er der gode muligheder for at spekulere i udbyttebetalinger i det kommende år. Tabellen viser det forventede direkte afkast i 2016, svarende til det forventede udbytte sat i forhold til den aktuelle kurs.
FLSmidth med et direkte afkast på 3,7 % Bankernes placering på halvdelen af de første otte pladser springer i øjnene, men også FLSmidth på 10. pladsen er opmærksomhed værd. Aktien har gennem lang tid været presset ned i kurs af krisen i minesektoren og shorthandlernes spekulation i kortsigtede kursfald. Men med et direkte afkast på 3,7 % bør den langsigtede investor overveje om ikke det er tid til at placere en del af kapitalen i denne aktie. Selvom kursen endnu ikke har nået bunden, giver det direkte afkast en væsentligt højere forrentning af kapitalen end en passiv placering i eksempelvis obligationer. Og så er man med fra en god startposition, når konjunkturerne vender for mineindustrien.
Bruno Japp
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.