I sidste uge fortalte vi, at årets første korrektion på det danske aktiemarked kunne være undervejs. Vi kan konstatere, at den ikke kom i denne uge, men risikoen er ikke drevet over.
I denne uge faldt årets afkast i C20-indekset med 0,4 procentpoint, mens det steg 0,4 procentpoint i Copenhagen Benchmark (CB). Det er forholdsvis små udsving, som man ikke kan konkludere noget afgørende ud fra.
Men man kan trods alt konstatere, at den stigning vi ser i figurerne nedenfor ikke har holdt tempoet i denne uge. Så er spørgsmålet, om det er indledningen til den varslede korrektion, eller om det blot er en kort pause, inden kurserne fortsætter opad igen?
At dømme efter de udenlandske investorers ivrige indkøb af danske aktier, er den sidste mulighed p.t. den mest sandsynlige. Specielt eftersom de udenlandske investorer står for hovedparten af handlen på den danske børs.
På trods heraf er vi alligevel ikke trygge ved et marked, som i øjeblikket handles til RSI14-værdier i intervallet 74-79. Det er et meget højt niveau for et marked, og det er ikke holdbart i længden.
Men en grundregel på aktiemarkedet er, at man er nødt til at forholde sig til virkeligheden. Uanset om man kan lide den eller ej, og uanset om man er enig i de beslutninger, man kan se bliver taget. Derfor holder vi indtil videre fast i en investeringsgrad på 100 i Basisporteføljen.
Den aktuelt høje vurdering af de danske aktier betyder dog, at fejltrin bliver straffet meget hårdt. Det har vi senest set i eksempelvis Per Aarsleff, RTX og Pandora. Det viser, at selvom man bør holde sin kapital investeret i et stigende marked, bør man også være hurtig på aftrækkeren, når de fundamentale forhold bag købet ændrer sig.
Bruno Japp
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her