Chr. Hansen har netop fået ny topchef, efter at Cees de Jong ønskede at flytte tilbage til familien i Holland. Ny CEO Mauricio Graber, der tiltrådte i juni, skal nu løfte en tung arv: Chr. Hansen er Danmarks mest succesrige blandt de
100 største erhvervsvirksomheder.
I Økonomisk Ugebrevs årlige analyse af performance i de 100 største erhvervsvirksomheder kåres børsnoterede Chr. Hansen som Danmarks mest succesfulde virksomhed. I analysen er de mest succesfulde virksomheder udvalgt ud fra to kriterier: For det første ud fra en afkastningsgrad (afkast på samlede aktiver) på over femten procent, som der er 15 af i top 100 universet, og dernæst på den højeste vækst i omsætningen fra 2016 til 2017. Endelig er vinderlisten blevet justeret for effekter fra særlige markedsforhold, som har været med til at give et kunstigt løft til overskudsvæksten. Efter dette filter er trukket ned over de 100 største danske erhvervsvirksomheder, eksklusiv finanssektoren, fremstår Chr. Hansen som en enestående succeshistorie, som de seneste år har formået at fastholde både en tårnhøj lønsomhed og en solid salgsvækst.
Netop salgsvæksten halter i en stribe af de store virksomheder. Eksempelvis havde Novo Nordisk, Danske Spil og House of Prince sidste år nulvækst, mens LEGO havde minusvækst. Selskaberne hører til i gruppen af landets absolut mest lønsomme selskaber.
Med i denne elite er også Coloplast med en vækst sidste år på seks procent, og Pandora med en omsætningsvækst på tolv procent efter en stribe halvdyre opkøb af eksterne forhandlere. Novozymes præsterede omsætningsvækst på tre procent, ECCO på to procent og Bestseller på tre procent. En stribe af landets mest succesfulde erhvervsvirksomheder målt på lønsomhed, er altså ved at gå mere eller mindre i stå – sådan groft sagt.
Det er i denne store tegning at Chr. Hansen skiller sig ud, solidt efterfulgt af en anden hurtigløber, nemlig Lundbeck. Investorer og analytikere flokkes om aktien, der handles til 38 gange det forventede overskud i 2020, som ventes at stige fra 1,7 mia. kr. i seneste regnskabsår til 2,3 mia. kr. i 2020. Aktien er dog også blevet så dyr, at flere er begyndt at blive lidt mere forsigtige.
Men selskabet ser ud til fortsat at levere varen. I det seneste kvartalsregnskab i det skæve regnskabsår leverede selskabet en organisk vækst på ni procent, hvoraf en stor del dog er spist af negative valutaeffekter. Selskabet forventer efter 3. kvartalsregnskabet at levere årets forventning på 8-10 procent i omsætningsvækst, og en overskudsgrad omkring sidste års 29 procent.
I regnskabet for 3. kvartal, som var den nye direktørs ilddåb efter 28 dage på posten, lød følgende budskab: ”Solid organic revenue growth of 9 procent in the first nine months of 2017/18 (3% reported growth due to adverse currency impacts): Food Cultures & Enzymes 12%, Health & Nutrition 8% and Natural Colors 5%. EBIT before special items increased by 1% to EUR 219.9 million, corresponding to an EBIT margin before special items of 27.5%.“
Mauricio Graber overtager
Det er grundlæggende noget af den arv, som den nye adm. direktør for Chr. Hansen skal løfte videre. Afløseren for Cees de Jong tiltræder 1. juni. 54-årige Mauricio Graber kommer fra en stilling som direktør for smagsstofdivisionen hos det schweiziske selskab Givaudan. Han har i mere end ti år stået for udvikling af virksomheden.
Læs tidligere analyser af Chr. Hansen her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her