Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Midt i krisen løber DSV fra konkurrenterne

Morten Sørensen

lørdag 09. maj 2020 kl. 18:26

Med udgangspunkt i COVID-19-krisen og overlegne kvartalstal skruer DSV Panalpina yderligere op for synergi- og effektiviseringsprocessen. I alt vil CEO Jens Bjørn Andersen og CFO Jens Lund nu hente besparelser og effektiviseringer på 3,7 mia. kr. Trods krisen står DSV nu relativt stærkere i det strategiske spil i transportbranchen.

Midt i COVID-19-krisen tager DSV Panalpina et ambitiøst initiativ, der yderligere kan styrke koncernen i forhold til de vigtigste konkurrenter.

Med et nyt spareprogram på 1,4 mia. kr. er det samlede synergi- og effektiviseringsprogram, der skal strømline koncernen efter det store opkøb af Panalpina i 2019, kommet op på 3,7 mia. kr.

Først blev der introduceret et synergiprogram på 2,2 mia. kr., som så blev hævet til 2,3 mia. kr., og nu varsles altså i den seneste kvartalsmeddelelse en ekstra omgang, der koster 3000 job i koncernen. Hele effektiviseringsprogrammet, der i sig selv skal løfte indtjeningen 3,7 mia. kr., skal være kørt ind i 2021.

DSV Panalpina begrunder den nye milliardbesparelse med COVID-19-krisen. Men koncernens topchef Jens Bjørn Andersen lod samtidig under en analytikerpræsentation forstå, at milliardbesparelsen skal holde på lang sigt. DSV skal effektiviseres, så når markedet igen løfter sig, skal den slankede organisation kunne klare det.

DSV bedst til at skabe indtjening
Med det nye sparemål sender DSV et stærkt signal til den europæiske transportbranche. DSV Panalpinas vigtigste konkurrent, schweiziske Kühne & Nagel, har nemlig også udsendt kvartalstal, og selv om det sammenlagte DSV Panalpina i 1. kvartal har tabt mere omsætning end Kühne & Nagel (et vist tab af kunder er ikke ualmindeligt efter en stor fusion af direkte konkurrenter), viser de nye tal, at det danske selskab er langt bedre til at skabe indtjening.

Trods COVID-krise, integrationsarbejde og faldende omsætning har det sammenlagte DSV Panalpina i 1. kvartal kunnet løfte sin EBIT-margin med 0,2 point til 5,7 procent, (og hvis COVID-19 ikke havde skåret anslået 250 mio. kr. af EBIT, havde marginen endda været 6,6 procent). Samtidig er Kühne & Nagels margin i 1. kvartal faldet 0,9 procentpoint til 3,7 procent. Hvis DSV Panalpina nu kan løfte sin indtjening med yderligere et milliardbeløb, vil forspringet for alvor være cementeret.

Nu er det selvfølgelig sandsynligt, at også Kühne & Nagel og branchens øvrige store spillere vil effektivisere. Men netop COVID-19-krisen har tilsyneladende demonstreret, at DSV Panalpinas asset light-model betyder, at det danske selskab lettere end sin schweiziske rival kan holde omkostningerne under kontrol: Selv om DSV Panalpina har en omsætning på cirka 80 procent af Kühne & Nagels, er investeringerne i ejendomme og produktionsudstyr under halvdelen – 44 procent – af Kühne & Nagels.

Høj goodwill i DSV
Skulle det komme til en meget lang og dyb krise, står den schweiziske koncern dog stærkt. Den kunne ved udgangen af 1. kvartal opregne cash & cash equivalents svarende til 6,9 mia. kr., mod DSV Panalpinas 2 mia. kr.

At DSV Panalpina kan opvise en soliditet på 48 procent, mod 25 procent for Kühne & Nagel, skyldes primært, at DSV efter mange store opkøb har ophobet en goodwill på 50,3 mia. kr., mod Kühne & Nagels 8,2 mia. kr. I en alvorlig krise er netop værdien af goodwill ofte diskutabel.

DSV Panalpina-aktien reagerede på kvartalstallene med en stigning på 1,8 procent i et stagnerende marked til en markedsværdi på 162 mia. kr. Dermed har DSV en større markedsværdi end de to væsentlige peers Kühne & Nagel (118 mia. kr.) og A.P. Møller-Mærsk (138 mia. kr.)

DSV Panalpinas koncernchef Jens Bjørn Andersen understregede, at man nok ikke skulle regne med nye store opkøb foreløbig. Men udsigten til fortsat styrkelse af DSV Panalpinas indtjeningsevne og den høje markedsværdi viser, at DSV har stærke kort at spille ud mod sine likviditetsstærke rivaler, når konsolideringsspillet i transportsektoren igen kommer i gang.

Børskurs på analysetidspunktet 702,60 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr) 677,25

Læs tidligere analyser af DSV her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank