Mikroselskabers “comeback” er en myte

Russell Microcap Index stiger kraftigt — men 57 pct. af selskaberne tabte penge sidste år. Skrammel slår altså kvalitet på Wall Street i øjeblikket. Det ender aldrig godt.

Russell Microcap Index har ført markedet op i de seneste måneder. Ifølge FTSE Russell består det af “de mindste 1000 værdipapirer i small-cap-indekset Russell 2000 samt de næste 1000 mindste kvalificerede værdipapirer målt på markedsværdi”.

Mere end halvdelen (57,4 pct.) af indeksets selskaber tabte penge i 2025.

Midcap-aktier, repræsenteret ved Russell 2000, har klaret sig dårligere end microcaps de seneste seks måneder, men har alligevel overgået large caps (målt ved Russell 1000).

Selv om ikke lige så mange af Russell 2000’s selskaber tabte penge som i Russell Microcap Index, udgjorde tabsgiverne stadig en stor andel: 41,2 pct.

Det dårligst performende af disse tre Russell-indeks baseret på markedsværdi over de seneste seks måneder, er det, der repræsenterer de største aktier (Russell 1000) — og det har den laveste andel selskaber med underskud (12,5 pct.).

Disse tal understøtter ikke den spirende fortælling i visse kredse på Wall Street om, at smallcap aktier efter mere end et årti med usædvanlig underperformance endelig er ved at tage føringen.

Hvis det var korrekt, ville vi ikke se en så stærk sammenhæng mellem urentable selskaber og performance. Sammenhængen tyder på, at investorerne i øjeblikket har en hensynsløs risikovillighed.

Det skyldes, at de mindste aktier allerede er langt mere risikable end både mid- og largecap-aktier. Og investorerne strømmer ikke blot mod microcaps – de foretrækker dem, der taber penge.

Denne præference for de allermindste urentable selskaber kunne være mere forståelig, hvis den amerikanske økonomi var på vej ud af en recession. Det er netop dér, det giver mening for investorer at se fremad, og forvente at en stærkere økonomi vil hjælpe tabsgivende virksomheder tilbage til rentabilitet.

Men det er ikke dagens økonomi. Vi er trods alt mere end fem år inde i en økonomisk ekspansion. Ser man bort fra den to måneder lange recession i forbindelse med COVID-19-nedlukningerne, er den nuværende ekspansion mere end 15 år gammel – den længste i USA’s historie. Hvad er der galt med en virksomhed, hvis den ikke kan skabe overskud i et sådant miljø?

Derudover ser den økonomiske vækst ud til at aftage snarere end at accelerere. BNP-væksten i fjerde kvartal faldt til blot 1,4 pct. i årlig takt, markant lavere end 4,4 pct. i tredje kvartal. En fremadskuende investor kan derfor have grund til at undgå virksomheder, der ikke kan tjene penge, selv når økonomien vokser.

Skrammel taber på lang sigt

En markedscyklus domineret af de mest risikable aktier vil ikke ende godt, da netop disse aktier vil blive de største tabere, når markedet vender nedad.

Det er dér, man ville ønske, at man havde investeret i store kvalitetsaktier — det stik modsatte af de aktier, der har klaret sig bedst de seneste seks måneder.

Man bør foretrække kvalitetsaktier, selv hvis man ikke frygter et markedsfald, da de historisk set har klaret sig markant bedre end skrammelaktier. Det illustreres i figuren nedenfor, som viser udviklingen over de seneste syv årtier for to hypotetiske porteføljer konstrueret af AQR Capital Management.

Den grønne linje viser de største aktier, der opfylder selskabets definition af kvalitet — aktier i virksomheder, der er “rentable, voksende og veldrevne”. Den røde linje repræsenterer de mindste aktier i “skrammel”-kategorien (“urentable, stagnerende og dårligt ledede”).

Kvalitetsaktierne overgik skrammelaktierne markant med 4,7 procentpoint om året siden 1957. Desuden slog kvalitetsporteføljen skrammelporteføljen med 40 pct. lavere volatilitet, altså risiko.

Artiklen er bearbejdet til dansk på baggrund af en artikel fra www.marketwatch.com