Blandt årets vinderaktier er Carlsberg det forsigtigste valg. Bryggeriaktier har et stykke tid ligget kursmæssigt underdrevet på grund af vigende salgsvolumener, og analytikerne har ikke været specielt begejstrede for bryggeriaktierne.
Men der synes at melde sig en vis optimisme omkring salgsudviklingen. Flere toneangivende finanshuse har på det seneste opjusteret deres kursmål, blandt andet UBS, JP Morgan og Deutsche Bank, der senest har øget kursmålet til 1130.
Vores hovedbegrundelse for at sætte Carlsberg på vinderlisten er dog en sandsynlig strategijustering mod multiband, så produktpaletten bredes fra især øl.
Efter overtagelsen af engelske Britvic, er Carlsberg i UK det eneste omni-channel multi-beverage selskab. Med kunderne taler man nu efter eget udsagn om drikkevarer (beverages), hvor øl blot er den ene ende af skalaen – og sodavand, saft og energidrikke i den anden ende af skalaen.
Med andre ord kommer Carlsberg/Britvic nu med en samlet drikkevareløsning til kunden, hvad enten det er supermarked, café eller lignende. Bredere formuleret har man nu en produktportefølje, der kan adressere alle demografier (ung som gammel) til enhver lejlighed og på enhver tid af dagen med drikkevarer.
Carlsbergs hovedtese er i øvrigt ikke, at bryggerisektoren er en strukturelt faldende sektor, men i stedet ser man bredere på forretningsområdet. I hvert fald var det CEO’s hovedpointe, at ét menneske i gennemsnit har brug for otte glas væske om dagen, og i den udviklede del af verden er halvdelen noget man køber, mens det samme tal i emerging markets er ét glas.
Over tid er der i Carlsbergs øjne ingen tvivl om, at den andel vil stige for begge grupper.
Status
Aktuel kurs 825,80 Sektor
Food, Beverage and Tobacco
Sektorafkast (3 mdr.) 11,91 pct.
Morten W. Langer
Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.






