Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Netcompany vil erobre Europa med offensivt opkøb

Steen Albrechtsen

mandag 11. oktober 2021 kl. 10:40

Netcompany

Med et opkøb til næsten 2 mia. kr. vil Netcompany nu for alvor ud i Europa og have en bid af de kommende 5-10 års store offentlige digitaliseringskage.

Rygterne om interessen blev bekræftet i starten og ugen, og fredag kunne Netcompany så offentliggøre, at man for 1,75 mia. kr. køber Intrasoft International.

Intrasoft er med egne ord mere eller mindre permanent i Top 3 i forhold til at udvikle og levere IT-systemer til EU-institutioner, og man har 20 års erfaring på det område. Hovedparten af Intrasofts 2020-omsætning på næsten 200 mio. euro ligger således i EU med 54 procent af omsætningen i Benelux-landene og 32 procent i Grækenland.

Netcompany lægger ikke skjul på, at opkøbet er offensivt, og at det i al overvejende grad handler om markedsposition og markedsandele fremfor synergier og omkostningsbesparelser. Den store pose med guld, som man i særlig grad har forhåbninger til, er EU’s genopretningspakke på 5.300 mia. kr., hvor målet er, at 20 procent skal gå til digitalisering. At man pludselig kaster sig ud et europæisk eventyr, førend de senere års opkøb leverer som forventet, kan på den ene side synes overmodigt.

Men på anden side kan man i højere grad se opkøbet som et partnerskab, hvor man skal samarbejde om kommende projekter og derigennem gradvist over lang tid udbrede Netcompanys ”methodology” (dvs. den særlige produktions- og leverancemetode/proces, hvor f.eks. programmørerne også er dem, der taler direkte med kunderne) til Intrasofts organisation.

Det er en metode, som har medvirket til en flot track rekord mht. at aflevere projekter til tiden og indenfor budget – noget man godt kan kalde et særsyn indenfor særligt offentlige (IT-) projekter.

Qua Intrasofts størrelse stiller opkøbet helt andre krav til integrationen. Ikke så meget på den finansielle side, når man som Netcompany nu har nået en markedsværdi på omkring 35 mia. kr., og opkøbet dermed kun modsvarer 5 procent af markedsværdien.

Det er i højere grad den organisatoriske del, der kan siges at være en udfordring, for der er, baseret på 2020-tal, tale om en udvidelse af forretningen på ca. 50 procent, når vi taler omsætning, og hele 87 procent, når vi taler ansatte. Og netop derfor giver det god mening, at man ikke forsøger at integrere en så stor organisation i Netcompany fra første dag.

I stedet kan man sige, at endemålet om et antal år nok er en fusion, eller måske nærmere en fuld integration af Intrasoft i Netcompany. Det bliver dog ikke foreløbig, da integrationsforløbet er ganske langstrakt. Det sker i en fornuftig erkendelse af, at så stor en udvidelse ikke kan ske overnight. De to selskaber har i dag allerede et samarbejde om et nyt toldsystem i Danmark, og det kan tjene som typeeksempel på det fremtidige samarbejde. Groft sagt skal Intrasoft komme med kundeadgang/systemer/platforme, mens Netcompany kommer med konsulenter og implementeringsevner. Over tid vil det hele så forventeligt smelte sammen til en stærk organisation med platforme/løsninger og stærke implementeringskonsulenter.

Prisen giver perspektiv
Hvor der ikke kan herske tvivl om mulighederne i opkøbet på salgssiden, så er der et andet interessant perspektiv ved handlen, nemlig værdiansættelsen af Intrasoft, som sætter værdiansættelsen af Netcompany i relief.

Netcompany betaler rundt regnet en pris svarende til 5 procent af egen markedsværdi på 35 mia. kr. for at øge sin omsætning med 50 procent. Dvs. man betaler rundt regnet 10 procent af, hvad det ville koste at købe tilsvarende omsætning ”af Netcompany”. Det er i sig selv imponerende.

En modererende faktor er, at indtjeningsmarginen i Intrasoft er noget lavere end i Netcompany, men dog stadig på niveau med konkurrenterne.

En udvidelse af omsætningen med 50 procent til lavere margin vil givetvis lægge en dæmper på Netcompanys indtjeningsmargin og herigennem udvande de kommende års resultater og vækst.

Intrasoft vil således i udgangspunktet kun løfte EBITA-indtjeningen med 13 procent til trods for, at omsætningen øges med 50 procent.

Erkendelsen af, at Intrasofts nøgletal er markant lavere end Netcompanys er måske baggrunden for, at man fremadrettet vil rapportere tal for både den samlede koncern og for den hidtidige Netcompany-forretning.

Kursmål helt op til 1400
Vi ser kursmål, der spænder fra 700 til 1400, men dog med median og gennemsnit omkring 800. Kursmålet på 1400 er altså indtil videre en meget optimistisk undtagelse.

I halvårsregnskabet blev forventningen til omsætningen i 2021 justeret en smule fra tidligere 15-20 procent til 18-20 procent. Dermed er Netcompany ved at være tilbage på det historiske vækstniveau på 20 procent.

Trods en formentlig lavere implementeringsrisiko tager Netcompany et stort spring ud i Europa, som for alvor skal vise, om man kan eksportere sin model/metode.

Tvivlen kommer p.t. Netcompany til gode, men det er klart, at risikoniveauet i aktien er blevet højere. Når værdiansættelsen er så høj, som den er, er der ikke råd til fejltagelser. Handlen ventes at lukke i 4. kvartal.

Vi stiller os indtil videre på sidelinjen, indtil vi har et lidt bedre overblik over fremtiden, men sætter et kursmål på 800, da vi forventer, at investorerne p.t. vil fokusere på mulighederne i opkøbet fremfor risikoen.

Steen Albrechtsen

Aktuel kurs:                       708,00
Kursmål (6 mdr.):            800,00

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Nyt job
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Nyt job
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank