Nordea imødegår konkurrencepres i Danmark

Nordea Danmark har haft et kvartal præget af lavere aktivitet fra store danske erhvervskunder og et presset privatkundemarked, men med stor fremgang i prioritetslån til boliger og fald i boligrealkreditlån. Banken leverer i Danmark en stabil basisindtjening, men mindre volumenmomentum og et kraftigt fald i gebyrer fra storkunder. På baggrund af bankens Factbook og ledelsens udtalelser om den danske forretning på investor call gennemgår chefredaktør Morten W. Langer her signalerne for Nordeas danske forretning.

Nordea har tidligere flaget, at bankens danske forretning for privatkunder er under pres. Det ligner et dansk privatkundemarked med lav låneaktivitet, få lånekonverteringer og hård konkurrence på boligfinansiering. Bemærkelsesværdigt er det, at Danmark står langt svagere end Norge og Sverige på volumenforretning for privatkunder.

Fra udgangen af fjerde kvartal sidste år til udgangen af første kvartal i år dykkede nettorenteindtægter, gebyrindtægter og udlånet for privatkunder med 1 pct. på alle tre poster. Ledelsen signalerer, at det danske retailmarked er meget konkurrencepræget, og at banken er begyndt at justere priserne for at fremstå mere konkurrencedygtig.

Lettere for SMV-kunder

Ifølge ledelsen har private banking-kundetilgangen nået rekordniveau i Danmark og Finland.

Ifølge bankens Factbook dykkede den samlede kapital under forvaltning fra private banking-kunder (AuM) i den danske forretning med 2 pct. – fra 39,4 mia. euro til 38,8 mia. euro. Det globale MSCI World dykkede i første kvartalperioden 4 pct., hvorved formuefaldet sikkert skyldes lavere kursværdier.

I business banking (altså SMV-erhvervskunder) fremhævede ledelsen, at aktiviteten på det danske marked skal forbedres. Sverige og Norge fremhæves her som bankens egentlige vækstmotorer. Danmark er blandt de første lande i udrulningen af ny digital onboarding til erhvervskunder, som skal gøre det lettere for SMV-kunder at skifte til Nordea.

I Danmark har digital onboarding konkret ført til, at man i første kvartal i år har taget imod flere tusinde nye mindre virksomhedskunder.

Erhvervsudlånet steg en lille smule til 21,5 mia. euro – med en 0,5 pct., men nettorenteindtægterne faldt 1 pct. til 101 mio. euro. Det svarer til en vigende rentemarginal på knap 2 pct. grundet den stærke konkurrence.  Gebyrindtægterne steg dog 4 pct. til 29 mio. euro i kvartalet.

I segmentet for store erhvervskunder (LC&I) steg nettorenteindtægterne hele 7 pct. på trods af fald i både udlån og indlån. Gebyrindtægterne dykkede hele 35 pct., efter 4. kvartalsindtægten blev løftet ekstraordinært af enkeltstående større indtjening inden for enten corporate finance-, kapitalmarkeds-, syndikerings-, advisory- eller transaktionsindtægter, som ikke gentog sig i 1. kvartal.

Det ligner altså ikke tab af markedsposition, men snarere normalisering efter et stærkt 4. kvartal.

Ifølge Factbook falder det samlede udlån til corporate fra 35,3 mia. euro til 34,0 mia. euro. Den største enkeltforklaring er udlånsfald til financial institutions, hvor dansk eksponering falder fra 3,0 mia. euro til 1,2 mia. euro. Det tyder på justeringer i store balance-/treasury-/institutionelle poster og derfor ikke almindelig dansk erhvervsefterspørgsel.

Nordea kan også aktivt have reduceret lavmargin- eller kapitalkrævende institutionelle eksponeringer i Danmark, eller der har været udløb/tilbagebetaling af store kortere faciliteter.

Det fremgår også, at bankens samlede danske udlån til boliglån er steget fra 38,8 mia. euro til 39,4 mia. euro, altså 1,5 pct.

I forhold til debatten om bankernes satsning på prioritetslån til bankkunder er dette interessant: Bankens danske realkreditboligudlån faldt 0,2 mia. euro, hvorved de bankrelaterede boliglån steg hele 20 pct.

Kreditkvaliteten i de danske udlånsporteføljer ser stærke ud, og der er for de fleste segmenter tilbageført tidligere tabshensættelser som indtægter.

Det har været med til at styrke lønsomheden på de danske segmenter inden for privatkunder og business. Kun for de allerstørste danske erhvervskunder er der markant stigende nettoudlånstab, som skyldes tab på et enkelt selskab.

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Morten W. Langer