Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Nordea og Bavarian Nordic forlader C25

Bruno Japp

lørdag 08. december 2018 kl. 17:21

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse, og vi gør opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegå-ende selskabsanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 8370,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 8900,00
APM’s fald tilbage mod støttelinjen ved 8800 kan være indledningen til en sidelæns bevægelse i intervallet 8800-10100. Først ved en stigning op gennem loftet i dette interval er et køb interessant.

Ambu – Hold Aktuel kurs: 134,30
Ambu fandt støtte ved 113, og den følgende stigning sendte kursen op i nærheden af 60 dages glidende gennemsnit i 142. Afvent en stigning forbi den grænse, før et køb overvejes.

Bavarian Nordic – Sælg Aktuel kurs: 134,90
Bavarian ligger i en langsigtet nedadgående kurskanal, og det bliver næppe ændret af denne uges meddelelse om, at aktien må forlade C25-indekset ved den halvårlige justering af indekset i december.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 715,40
Carlsberg ligger i bunden af intervallet 713-735, men styrken i aktien er svag. Først ved en stigning ud af dette interval og forbi 60 dages glidende gennemsnit i 737 ændrer vi anbefalingen til Køb.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 604,60
Chr. Hansen ramte endnu engang støttelinjen ved 580, og endnu engang holdt den grænse til presset. Den risikovillige kan spekulere i en ny stigning op til modstandslinjen ved 690.

Coloplast – Køb Aktuel kurs: 628,80
Coloplast har afsluttet det kursfald, som ramte aktien i perioden august-oktober. Kursen ligger nu i en stigende kurskanal, som p.t. har loft i 650 og bund i 612.

Danske Bank – Køb Aktuel kurs: 142,20
Danske Bank har klaret sig godt i denne uge, og der kan tegnes en stigende linje gennem kursbundene siden slutningen af oktober. Aktiens RSI14-værdi ligger på 57, hvilket er godt i det aktuelle marked.

DSV – Hold Aktuel kurs: 503,00
DSV ligger tæt på en salgsanbefaling efter at kursen har dannet faldende kurstoppe og -bunde i et stykke tid. Kursen ramte i denne uge støttelinjen ved 500, og et fald herunder udløser et salgssignal.

FLSmidth – Sælg Aktuel kurs: 315,00
FLSmidth formåede ikke at etablere en ny bund ved kursbunden fra oktober i 326, men fortsatte ned til den laveste kurs i næsten to år. Her bør næste stigning benyttes som en salgsmulighed.

Genmab – Sælg Aktuel kurs: 997,80
Genmab er steget pænt siden bunden i 793, men kursen ligger stadig indenfor rammerne af en faldende kurskanal med loft i 1060 og bund i 861. Det medfører en salgsanbefaling.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 245,20
GN Store Nord har etableret en støttelinje ved kurs 225, og bundene i RSI14 er stigende. Ingen af delene berettiger til et køb, men er tilstrækkelig til en foreløbig Hold-anbefaling.

H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 264,80
Lundbeck siver fortsat nedad, så umiddelbart bør den have en salgsanbefaling. Vi noterer dog, at omsætningen under de seneste kursfald har været beskeden, så måske er bunden nået.

ISS – Sælg Aktuel kurs: 196,95
ISS har længe svinget i intervallet 210-235, men det mønster sluttede brat med et fald ned under kurs 200 under en høj omsætning. En stigning op omkring kurs 200 bør benyttes til et salg.

Jyske Bank – Sælg Aktuel kurs: 256,80
Jyske Bank fortsætter sit stabile kursfald, som har varet siden starten af august. Der er ikke noget i kursens bevægelse som indikerer, at Jyske Banks nedtur nærmer sig slutningen.

Nordea – Hold Aktuel kurs: 57,22
Det blev i denne uge offentliggjort, at Nordea mister sin plads i C25-indekset ved den halvårlige justering i slutningen af december. På kort sigt forventer vi, at kursens sidelæns bevægelse fortsætter.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 300,25
Novo Nordisk har brudt den nedtrend, som startede i juli, og befinder sig nu i en stigende kurskanal med loft i 312 og bund i 295. Det er dog lidt bekymrende, at udlandet er nettosælgere i aktien.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 303,50
Novozymes er sivet ned i nærheden af støttelinjen ved 295, hvor en stigning på 13% startede i oktober. Den risikovillige kan spekulere i, at det sker igen. Den forsigtige følger aktien på afstand.

Pandora – Hold Aktuel kurs: 343,00
Pandora holder sig i intervallet 335-365, og det viser at den negative holdning til aktien nu har nået bunden. Et køb kan dog først anbefales ved en stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit i 384.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 480,20
Royal Unibrew har fundet et nyt niveau efter faldet fra toppen i 565. Vi hæver dog først anbefalingen fra Hold til Køb, når – eller hvis – kursen passerer modstandslinjen ved 495.

SimCorp – Sælg Aktuel kurs: 440,00
SimCorp har genvundet en del af det store fald midt i november, men kursen ligger stadig i en faldende kurskanal med loft i 487 og bund i 427. Først ved et udbrud fra denne kanal hæver vi anbefalingen.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 161,90
Tryg fortsætter tilsyneladende opad, men vi noterer at den seneste kurstop lå lavere end den forrige. Det kan være et signal om, at stigningen nærmer sig slutningen. Vi siger derfor kun Hold.

Vestas Wind Systems – Køb Aktuel kurs: 499,60
Vestas satte en ny kurstop i 506, og med RSI14-værdien solidt placeret i intervallet 60-70 ser vi ikke tegn på, at Vestas har nået toppen endnu. Så her er der ikke tvivl om købsanbefalingen.

William Demant Holding – Hold Aktuel kurs: 203,20
WDH ser ud til at have afsluttet sin nedtur, som startede helt oppe ved kurs 316 i juli. Kursen passerede fredag modstanden ved 200, og vi nærmer os en kortsigtet købsanbefaling.

Ørsted – Køb Aktuel kurs: 441,00
Ørsted ligger i en stigende kurskanal med loft i 467 og bund i 420. Vi bemærker dog, at de to seneste kurstoppe ligger på samme niveau, så stigningen kan være under pres.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank