Nordeas forretning i Danmark faldt i årets sidste kvartal markant mere tilbage end de andre hovedmarkeder i Sverige, Norge og Finland. Nettorente- og gebyrindtægter dykkede hele 13 procent siden samme kvartal forrige år. Har Nordeas kunder i Danmark dømt banken ude på grund af ringe forretningsmoral og dårlig kundeservice? Eller er det blot et resultat af bankens afvikling af høje udlånsrisici?
Økonomisk Ugebrev har netop gennemført en undersøgelse blandt erhvervsfolk og investorer omkring deres syn på bankernes etik og forretningsmoral. Analysen giver Nordea en suveræn dumpekarakter, og analysen viser også, at to tredjedele af de adspurgte bankkunder lader deres vurdering af bankens etik og moral indgå i deres overvejelser, når de vælger eller fravælger bank.
Stort fald i gebyrindtægter
Netop i dette lys er det tankevækkende, at Nordea i Danmark klarer sig markant ringere end i de øvrige nordiske lande, som det fremgår af bankens Factbook (side 18) . Der oplyses kun særskilte regnskabstal for bankens Personal Banking for den danske forretning, og de viser, at nettorente- og gebyrindtægter i 4. kvartal 2017 dykkede til 174 mio. euro, fra 200 mio. euro i samme kvartal forrige år. Alene gebyrer og provisioner er faldet næsten 25 procent, til 34 mio. euro, og det er det laveste i seks kvartaler. Indtægtsfaldet kan også varsle et generelt fald i de danske bankers indtægt fra gebyrer og provisioner, der de seneste kvartaler har ligget historisk høj, blandt andet på grund af konverteringsaktivitet, øget låneomfang og indtægter på værdipapirhandel.
Et fald på 10 procent i nettorenteindtægterne synes at være drevet af en større tilbagegang på forbrugsudlån, som normalt har en højere rentemarginal, mens en del af indtægtsfaldet givetvis også kan forklares af fortsat pres på rentemarginalen. Meget tyder på, at nedbringelsen af de samlede forbrugsudlån er en bevidst handling fra bankens side, idet forbrugslån typisk hører til i den mest risikable ende af udlånsskalaen.
I kvartalets investorpræsentation oplyses det, at banken bevidst reducerer udlånsrisici: ”Stable underlying margins and volumes • De-risking of the bank largely finalised in the quarter • Negative impact on revenues, but positive impact on credit quality • Ultra low volatility lowered revenues, especially in later part of 2017.”
Trods et mindre fald i driftsomkostningerne i den danske forretning er overskud før nedskrivninger dykket hele 35 procent, og bundlinjen blev kun reddet en smule ved tilbageførsel af tidligere hensættelser på 8 mio. euro.
Udviklingen i den danske forretning er ikke mindst bemærkelsesværdig i lyset af regnskabsudviklingen i de andre nordiske forretninger. I eksempelvis den norske forretning steg nettorenteindtægterne med 28 procent i 4. kvartal, og gebyrindtægterne var stort set uændrede.
Nettorenteindtægterne steg, selvom det samlede udlån dykkede en del, og det må især skyldes en øget rentemarginal. Billedet er stort set det samme i den svenske forretning, og lønsomheden i den danske forretning er betydeligt ringere end i Nordeas forretning i Sverige og Norge.
Stor risiko i personal banking
Når Nordea muligvis selv er ved at skrue ned for blusset i Danmark, kan det også hænge sammen med, at banken i Personal Banking-forretningen har langt den største kreditrisiko. Det samlede danske udlån i denne del af forretningen er mindre end i Sverige og lidt større end i Finland. Alligevel kan næsten 60 procent af de akkumulerede tabshensættelser henføres til den danske forretning. Og mens der var egentlige udlånstab i Danmark på 8 mio. euro, var der positive tilbageførsler af tidligere hensættelser i Sverige og Finland.
Bankens Factbook (side 69) viser også, at markedsandele i Danmark dykker indenfor både privatudlån, erhvervsudlån og realkreditudlån. Siden 4. kvartal 2016 er bankens markedsandel på privatudlån faldet fra 17,2 procent til 16,7 procent, og på erhvervsudlån fra 22,1 procent til 20,1 procent. Billedet er lidt mere blandet i de andre nordiske lande med både plusser og minusser i markedsandele. Ifølge investorpræsentationen efter Q4 ser det ud til, at Nordea nu stepper gevaldigt op på såkaldt Compliance og resilience. I 2017 blev der brutto anvendt næsten 1 mia. euro på initiativer på dette område.
