Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Formue

Norden skifter mod mindre skibe og specialtransport

Steen Albrechtsen

mandag 02. november 2026 kl. 11:40

Jan Rindbo – CEO hos D/S Norden
Jan Rindbo – CEO hos D/S Norden

Trods flere opjusteringer har Norden ikke for alvor haft held med sin tørlastforretning, som dog i tredje kvartal endelig viste et overskud. Man har løftet afdækning, således at man kun har ganske få åbne skibsdage næste år i både tank og de større tørlastskibe. Det sikrer indtjening synes at være Nordens prioritet fremfor at tjene stort på de aktuelt høje tankrater. Under overfladen fortsætter skiftet over mod mindre skibstyper, hvor konkurrencen er mindre, og man i højere grad kan positionere sig overfor kunderne med andre parametre end fragtraten per dag.

Mindre end en måned efter den seneste opjustering i starten af oktober opjusterede Norden nok engang i forbindelse med det officielle 3. kvartalsregnskab i denne uge.

Første opjustering var med 40 mio. dollar, mens den seneste lagde yderligere 20 mio. dollar til bundlinjeintervallet, som nu ligger på 200-250 mio. dollar.

Det er særligt tankdivisionen, der henter penge hjem, men efter mange kvartalers udfordringer er det også interessant at se, at tørlastdivisionen igen formår at tjene penge. Ikke mange, men dog nok til den leverer rundt regnet en tredjedel af Nordens EBIT-resultat i tredje kvartal. I absolutte tal er det 17 mio. dollar, mens tanksegmentet fastholder det høje niveau med en indtjening på 35 mio. dollar.

Her hører det med til historien, at resultatet for tørlast i årets første ni måneder fortsat er negativt med 21 mio. dollar, endda inkl. gevinster på 26 mio. dollar. I årets første ni måneder leverede tank 163 mio. dollar inkl. 38 mio. dollar fra skibssalg.

Rederiet på vej i ny retning

Trods et år med flere opjusteringer bliver det nedenunder tallene mere og mere tydeligt, at Norden er i gang med at dreje rederiet i en ny retning.

Drømmen om at skabe et ”DSV til havs” via en asset light model med mange kortsigtede skibsdage med positiv indtjening og gradvist stigende volumen, er bristet pga. en betydelig volatilitet i tørlastforretningens indtjening de senere år.

Her har man enten fejllæst markedet igennem lang tid, eller også var modellen ikke robust eller agil nok overfor de store geopolitiske og makroøkonomiske ændringer. Drømmen om en ”fast” indtjening per skibsdag, uanset om fragtraterne var høje eller lave, holdt ikke i længden på de store markeder med næs­ten fuld konkurrence, hvor det næsten kun er pris, der skiller det ene skib fra det andet.

Bedst afkast i små skibstyper indenfor tørlast

Via flere virksomhedsopkøb og direkte skibsinvesteringer er det tydeligt, at Norden nu ser det bedste forhold mellem risiko og afkast i de små skibstyper indenfor tørlast. Det er handysize-skibene, som ikke får megen opmærksomhed globalt, og grundlæggende nok ikke er ligeså prestigefyldte som de store skibstyper.

Norden ser et gunstigt forhold mellem verdensflådens alder og nybygningsaktiviteten, og man har i løbet af året øget eksponeringen med 19 skibe i alt, heraf femten rene køb og fire indchartrede.

Hertil kommer syv Multi-Purpose-skibe, som er fleksible skibe, der kan bruges til de mere krævende og ukonventionelle specialtransporter til søs, hvor langvarige kundeforhold, netværk og driftsoptimering er nøgleord til at skabe en stabil og vedvarende indtjening, der ikke påvirkes i stor grad af de internationale fragtraters lune.

I forlængelse af MPP og Handysize-segmentet ligger også det forholdsvis nye – og fortsat lille – segment Logistics med bl.a. omlastningsskibe, slæbebåde og pramme, hvor man indikerede, at flere investeringer kunne være på vej frem mod 2030. Segmentet har i dag endnu ikke reel økonomisk betydning for Norden i det store billede.

Norden taler også selv om skiftet i den overordnede retning/strategi med overskriften ”Shifting towards higher quality earnings” i deres omtale af flådens udvikling og investeringer i denne.

Reduceret eksponering mod store skibe

Samtidig med udvidelsen af de små skibe har man reduceret eksponeringen mod de store skibe via salg og længere udlejningskontrakter. Den konkrete afdækning af de aktuelt tilgængelige skibsdage for 2027 viser tydeligt, at volatilitet ikke er noget, man ønsker som udgangspunkt.

Således har Norden nu en ganske høj afdækning på de store skibstyper Capesize (95 pct.), Panamax (89 pct.) og Supramax (76 pct.) for 2027, og der kan næppe komme mange overraskelser fra den kant.

I Handysize og MPP har man f.eks. afdækket 23 pct. henholdsvis 15 pct..

For tank har man i den grad også søgt at sikre sig i de aktuelt meget gode tider. Her er afdækningen i løbet af tredje kvartal øget med flerårige kontrakter, som har løftet afdækning til 87 pct. i 2027 og 76 pct. i 2028.

Med andre ord er eksponeringen mod fragtraterne forholdsvis lille de kommende år. Det mindsker udsvingene, men betyder naturligvis også, at man ikke i særlig stor grad kan profitere af de høje tankskibsrater lige nu på driften, men kun indirekte via de stigende skibsværdier.

Hvor de andre tanktunge rederier tjener bunke af penge på driften, er det hos Norden mere skibsværdierne, der står for værdiskabelsen.

NAV (Indre værdi. Red) er med lidt hjælp fra aktie­tilbagekøbsprogrammer steget med 38 pct. i år til nu 523 kr., hvoraf skibsværdierne på to mia. dollar er fordelt på 75 pct. egne skibe og resten på indlejede skibe, købsoptioner m.v.

NAV-værdien på 523 giver en god støtte til aktiekursen, selv efter den flotte stigning i år på over 50 pct.

Steen Albrechtsen

Konklusion

Aktuel kurs 371,40

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Køb

Langsigtet kursmål (12 mdr.) 400,00

 

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Norden 01

Norden 02

Pr. mdr.

349 kr.

Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk

Allerede abonnent? Log ind her

window.dataLayer = window.dataLayer || []; window.dataLayer.push({'event': 'visPaywall'});

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Studentermedhjælper til Økonomi & Faciliteter i Dansk Sygeplejeråd
Region Hovedstaden

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank