I seneste analyse satte vi kursmålet for North Media til 79, hvilket indebar en stigning på næsten 20 procent. Men siden da har North Media både indhentet og overhalet vores kursmål.
North Medias kursstigning var blandt de absolut bedste i 2020, og når man ser på udviklingen i både 3. kvartal og for hele regnskabsåret som helhed, er der grundlag for begejstringen. Ikke mange selskaber kan melde om en firedobling af bundlinjeresultatet i 3. kvartal af et Corona-år.
En væsentlig del af fremgangen ligger ganske vist i afkast fra værdipapirer, og eftersom dette ikke er en del af selskabets kerneforretning, bør der ses bort fra denne del af overskuddet. Trækker vi værdipapirafkastet ud af regnskabet, er 3. kvartalsoverskuddet ”kun” steget 85 pct. i forhold til samme periode i fjor.
Det kan de fleste investorer sikkert godt leve med, og specielt efter man i 3. kvartalsregnskabet præciserede forventningerne til 2020 ved at hæve nederste grænse for EBIT før særlige poster med 15 mio. kr. til 215-245 mio. kr.
Ikke overraskende trak FK Distribution læsset i 2020, hvor man på trods af et forventet fald i omsætningen alligevel forventer en stigning i EBIT før særlige poster fra 172,4 mio. kr. i 2019 til 225-235 mio. kr. Det oplyses, at reduktion fra to til én ugentlig omdeling forbedrer årets indtjening væsentligt. Vigtigere er det dog, at den ventede omsætningstilbagegang hos FK Distribution mere end opvejes af fremgang hos de to langt mindre selskaber i North Media.
Fremgangen slår igennem på indtjeningen, hvor North Media Online forventer et EBIT før særlige poster på 19-22 mio. kr. (2019: 6,8 mio. kr.), og hos Bekey lyder tallene på minus 6-8 mio. kr. (2019: Minus 10,4 mio. kr.).
Det understreger, at North Media er på rette vej mht. at reducere FK Distributions i dag helt dominerende del af koncernens omsætning og indtjening. Der er stadig lang vej til dette mål, men selvom omdelte tryksager næppe har nogen fremtid på langt sigt, forsvinder de næppe på kort sigt.
North Medias ekstremt lave nøgletal kunne derfor godt give lyst til at hæve kursmålet væsentligt. Aktiens lave likviditet betyder imidlertid, at aktien er uinteressant for store investorer, og det kan derfor ikke forventes, at kursefterslæbet bliver udlignet.
Bruno Japp
Aktuel kurs 91,60
Kursmål (6 måneder) 93,00
Læs tidligere analyser af North Media her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her