Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Novo Nordisk går stærkt 2. halvår 2018 i møde

Peter Aabo

lørdag 19. maj 2018 kl. 21:12

Novo Nordisks regnskab for 1. kvartal 2018 levede op til forventningerne i forhold til vækst i lokal valuta. En styrkelse af dollarkursen sammenholdt med en række fundamentale faktorer peger mod et stærkt 2.halvår.

Novo Nordisks fremlagde 2. maj et regnskab for 1. kvartal 2018, der viste et fald i lægemiddelomsætningen på 5%. Dette mere end opvejedes dog af besparelser på driftsudgifterne på 3% samt finansielle indtægter relateret til valutahedging. Alt i alt betyder dette, at man trods en tilbagegang i EBIT-resultatet på 8% kan fremvise en forbedring af resultatet efter skat på 6%.

11% fald i insulinsalget
Et kig på Novo Nordisks lægemiddelsalg viser at det først og fremmest er i Insulinsegmentet, man har tabt omsætning. Det samlede salg af alle insulin-præparater er således faldet til 14,66 mia. kr, hvilket modsvarer et omsætningstab på 1,64 mia. kr. eller et fald på 11%. Og går vi et spadestik længere ned ser vi, at det er den langtidsvirkende basalinsulin Levemir der har tabt 31% eller 1,23 mia. kr. af sin omsætning. Til gengæld er salget af selskabets nye basalinsulin Tresiba steget med 18% til 1,76 mia. kr.

Novo Nordisk har i februar 2018 også lanceret sit once-weekly GLP1-medikament Ozempic (Semaglutide) på det amerikanske marked, og indtil videre har man fået positiv feedback. Salget af Ozempic var på 0,08 mia. kr. i 1. kvartal. Desuden er salget af once-daily GLP-1 præparatet Victoza også steget med 4% til nu 5,99 mia. kr.

I den biopharmaceutiske division er det overordnede salg reduceret med 8%, og det er først og fremmest et fald i salget af vækstfremmende lægemidler, der er årsagen med et fald på 10%. Novo Nordisk er fortsat markedsleder globalt set på dette område med en andel på 27%.

I forbindelse med 1. kvartalsregnskabet har Novo Nordisk foretaget en mindre opjustering af forventningerne til hele året. Det ventes nu en salgsfremgang i lokale valutaer på 3-5%, mod tidligere 2-5%. Desuden ventes den afrapporterede vækst i danske kroner nu at blive på minus 1-3% mod tidligere minus 2-5%. Dette skyldes at dollaren er steget i værdi overfor kronen i de seneste uger. På EBIT-resultatet ventes nu en afrapporteret vækst i intervallet minus 4-7% mod tidligere minus 5-9%.

Novo-guidance er konservativ
I vores seneste analyse af Novo Nordisk skrev vi, at vi forventede at et ellers noget negativt vækstbillede (i forhold til afrapportering i danske kroner), kunne blive reddet af en styrkelse af dollarkursen. Meget indikerer da også, at dollaren nu er ved at rette sig, og vores vurdering er, at dette særligt vil kunne hjælpe Novo Nordisk i 2. halvår 2018, da dollaren i 2. halvår 2017 blev handlet til en gennemsnitskurs på 6,32 DKK/USD, og dermed tæt på den nuværende kurs i 6,27 DKK/USD.

Vi tror derfor også det er meget realistisk at Novo Nordisk vil havne i toppen af det guidede indtjeningsinterval og formentlig muligvis også endnu højere. Vi vurderer således, at ledelsens guidance er meget konservativ, og forventer et afrapporteret produktsalg på ca. 111 mia. kr. og et EBIT-resultat på 47-48 mia. kr. Vi fastholder vores forventning om et resultat efter skat på 38 mia. kr.

Herudover er det værd at notere sig, at Novo Nordisk i den resterende del af året vil afrapportere resultater fra en lang række fase III studier med den orale version af semaglutide. Disse resultater vil med stor sandsynlighed alle være positive – ligesom vi så med det første studie her for nylig – og vil derfor være medvirkende til at skabe forventninger om øget omsætning i årene fremover efter markedslancering i formentlig slutningen af 2019. Endelig er det også sandsynligt, at særligt Tresiba vil forsætte med at udvikle sig positivt, og i slutningen af året vil Ozempic så småt også begynde at blive en faktor. Vi har i særlig grad en forventning om, at Ozempic vil kunne tage markedsandele fra Eli Lillys once-weekly GLP1 Trucility.

Ved den nuværende aktiekurs lige over 300 handles Novo Nordisk til en markedsværdi på 740-750 mia. kr. og 19-20 gange vores forventede 2018 indtjening. Vi ser ingen anledning til at ændre vores langsigtede kursmål i negativ retning eller i vores vurdering om en P/E på ca. 25 som fair value. Tværtimod finder vi regnskabet positivt, og vi ser Novo Nordisk gå et stærkt 2. halvår i møde, godt hjulpet på vej af nye produktlanceringer, positive kliniske data og en stigende dollarkurs.

Børskurs på analysetidspunktet: 306,80

AktieUgebrevets kursmål (12 mdr): 400,00

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank