Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Novo Nordisk har standset faldet

Linda

lørdag 08. april 2017 kl. 17:12

Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20-aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier.

For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.

Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 11380,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 11840,00
APM bevæger sig sidelæns i intervallet 11150-12000, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 648,00
Carlsberg nærmer sig nu toppen fra august 2016 i 668, og den forsigtige investor afventer en stigning forbi det niveau, før han overvejer et køb.

Chr. Hansen – Sælg Aktuel kurs: 425,40
Chr. Hansens udbrud fra intervallet 375-440 skete på forventninger til halvårsregnskabet, som ikke blev opfyldt. Torsdagens kursfald skete under en omsætning, som var tre gange højere end normalt, og vi forventer et fortsat kursfald på minimum 5-10 procent.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 539,50
Coloplast har i første omgang standset sin stigning ved modstanden i 550. En stigning forbi den grænse vil udløse en købsanbefaling, men indtil videre bør Coloplast følges fra sidelinjen.
Danske Bank – Køb Aktuel kurs: 235,10
Danske Bank holder sig indenfor rammerne af en stigende kurskanal med loft i 248 og bund i 228. Dermed bevarer aktien sin købsanbefaling.

DONG Energy – Hold Aktuel kurs: 274,00
DONG Energy er steget markant den seneste må-ned, og nu nærmer kursen sig det niveau omkring 280, som i efteråret 2016 viste sig at være afslutningen på en tilsvarende flot stigning. Afvent derfor et gennembrud af denne modstand, før DONG Energy overvejes som et muligt køb.

DSV – Køb Aktuel kurs: 360,20
DSV’s sidelæns bevægelse er sandsynligvis blot endnu en kort pause, inden næste skridt opad.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 1240,00
Genmab er nu faldet ud af sin stigende kurskanal med loft i 1539 og bund i 1322. Nu testes støttelinjen ved 1250, og hvis kursen fortsætter ned under den grænse, sænker vi anbefalingen til Sælg.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 159,20
GN Store Nord er faldet tilbage til 60 dages glidende gennemsnit i 159, og nærmer sig støttelinjen ved 150. Et fald under 150 kan udløse et yderligere fald på 10 procent.

H. Lundbeck – Køb Aktuel kurs: 334,40
Lundbeck fortsætter opad, og den eneste betænkelighed vi har ved købsanbefalingen er, at RSI14-værdien efterhånden har arbejdet sig op på 83. Det er et højt tal, som lægger op til en snarlig korrektion. Den kan benyttes som en købsmulighed.

ISS – Køb Aktuel kurs: 275,50
ISS’ aktiekurs svinger betydeligt på kort sigt, men set på lidt længere sigt ligger kurstoppene højere og højere. Den seneste stigning til 275 skete til en omsætning, som var 3,8 gange så høj som normalt, og det viser aktiens grundlæggende styrke.

Jyske Bank – Sælg Aktuel kurs: 353,00
Jyske Bank blev afvist ved mødet med modstandlinjen ved kurs 373, og i denne uge faldt kursen ned under 60 dages glidende gennemsnit i 357. Jyske Bank danner nu lavere kurstoppe og -bunde, og det er definitionen på en aktie på vej nedad.

Nets – Hold Aktuel kurs: 114,00
Nets har nu passeret modstanden ved 112, men det er endnu for tidligt at købe aktien. Som minimum skal kursen forbi 60 dages glidende gennemsnit i 117, før Nets bliver interessant.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 247,40
Novo Nordisk bevæger sig sidelæns i intervallet 228-255, men denne uges stigning skete under en lidt højere omsætning end normalt. Afvent en stigning forbi 255, før et køb overvejes.

Novozymes B – Køb Aktuel kurs: 284,40
Novozymes passerede fredag modstandslinjen ved 280, og hvis det gennembrud holder, er der fri bane op mod 330. Den forsigtige investor afventer en stigning forbi 290 før et køb.

Pandora – Sælg Aktuel kurs: 741,50
Pandora faldt i denne uge til den laveste kurs siden august 2015. Faldet skete sket under en højere omsætning end normalt, og med en RSI14-værdi i intervallet 30-40 ser det ikke godt ud for Pandora.

TDC – Hold Aktuel kurs: 35,30
TDC rammer nu bunden i den kileformation, som kursen har dannet de seneste par måneder. Kursen ligger stadig indenfor rammerne af en stigende kurskanal med loft i 40,7 og bund i 34,6, men det begynder i stigende grad at ligne en afslutning på TDC’s stigning.

Vestas Wind Systems – Køb Aktuel kurs: 565,50
Vestas passerede i denne uge kortvarigt kurstoppen ved 567 fra september 2016. Vi forventer, at investorerne efter en kort pause vil løfte kursen til et højere niveau.

William Demant Holding – Køb Aktuel kurs: 145,30
WDH balancerer mellem en sidelæns bevægelse og en svag stigning efter gennembruddet af modstandslinjen ved 140. Vi forventer stadig, at der blot er tale om en pause i den stigning, som startede ved 113 tilbage i december 2016.

læs hele udgivelsen her

Bruno japp

Hvad er 60 dages glidende gennemsnit?                                                                   60 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 60 dage. 60 dage svarer til det omtrentlige antal børsdage de seneste tre måneder. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

Hvad er RSI 14?
RSI14 er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie, og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den vi anvender.

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Nyt job
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Business Analyst
Region Sjælland
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Nyt job
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Nyt job
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank