I sidste uge lagde vi op til en potentiel vending for Novonesis, GN og Demant, og for alle tre aktier giver analytikernes estimater grundlag for at fastholde forventningerne.
Analytikernes estimater for det kommende års indtjening hos Novonesis, GN Store Nord og Demant er i denne uge højere end i sidste uge.
Novonesis topper stadig listen over de seneste fire ugers største stigning med 33,4 pct., hvilket er en fremgang på 1,6 procentpoint i forhold til sidste uge.
GN Store Nords fremgang er 3,0 pct. (+0,5 procentpoint), og Demant er gået 0,4 pct. frem (+0,2 procentpoint).
Af disse tre aktier blev specielt GN Store Nord interessant, da selskabets 3. kvartalsregnskab overraskede med en EPS (Earnings Per Share) på 1,98. Det var 22 pct. højere end forventet, og det kvitterede investorerne for ved at sende kursen i vejret med 6,4 pct., da børsen åbnede dagen efter.
Samtidig har shorthandlerne langt om længe reduceret positionerne i GN Store Nord, og det kan være indledningen til en markant kursstigning.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






