Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk i 3 uger:
Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, inden kampagnen udløber 31/8
Den var en god uge for de fleste store danske health care aktier med solide stigninger til ALK, Zealand, Lundbeck og Novo Nordisk. Vi forventer, at den positive tendens vil fortsætte, dels fordi en del af de danske health care er blevet billige, dels fordi vi ser grobund for en sektorrotation over mod mere defensive sektorer efter store stigninger til vækstaktierne i første halvår.
Som bekendt har vi i Den Forsigtige Portefølje Novo Nordisk, Zealand Pharma, ALK, Genmab, Ambu og GN Store Nord. Så vi er lastet godt op med dansk farma. Og vi kunne godt finde på at øge vægten endnu mere.
Eksempelvis overvejer vi at supplere lidt op i Ambu og GN Store Nord, som er meget billig målt på Price/ Earnings i forhold til de børsnoterede konkurrenter Sonova og Demant. Samtidig ser vi nu oplægget til et teknisk udbrud, efter aktien ser ud til at have fundet en bund.
Bankaktierne ser ud til at fortsætte opturen, blandt andet baseret på opjusteringer fra flere banker. Vi vil i de kommende udgaver se nærmere på, hvad der ligger til grund for opjusteringerne.
Om der er tale om engangsforhold eller en forbedret basisindtjening. Vi har mistanke om, at det skyldes det første.
I det hele taget begynder værdiansættelserne på finansaktier efter meget store kursstigninger i år at være lidt anstrengt.
I den Forsigtige Portefølje har vi kun Alm. Brand med en kursgevinst på 46 pct., og denne gevinst overvejer vi nu at hjemtage. Dels fordi Alm. Brand nu synes at have høstet de fleste fusionssynergier, og dels fordi værdiansættelsen nærmer sig de store konkurrenter.
Omkring de store grønne danske aktier bemærker vi, at Vestas kom pænt gennem ugen, på trods af et skuffende kvartalsregnskab.
Det ser vi som en indikation på, at der er stigende tro på en langsigtet sund udvikling, og at man ikke skal lægge stor vægt på kvartalsregnskabet.
Omkring Ørsted, som vi har købt til den Forsigtige Portefølje, vurderer vi, at der er indbygget en enorm risikopræmie i de aktuelle værdiansættelser.
Vi ser meget stor sandsynlighed for, at aktien vil begynde en langsigtet stigning efter den planlagte kapitalforhøjelse, som er fuldt garanteret.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.