Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Formue

Nynoterede InstallatørGruppen tilbage på sporet

Steen Albrechtsen

tirsdag 03. november 2026 kl. 11:40

Koncernchef (Group CEO) for InstallatørGruppen, Niels Eldrup Meidahl
Koncernchef (Group CEO) for InstallatørGruppen, Niels Eldrup Meidahl

InstallatørGruppen kom som næsten nyt børsnoteret selskab meget galt afsted efter halvårsregnskabet, og aktiekursen blev sendt i dybet af skuffede analytikere og investorer. Man kom lidt tilbage i tredje kvartal, og ledelsens fastholdte omsætningsinterval for helåret er nok en anelse forsigtigt. Særligt projektforretningen er som lovet i august kommet op i gear, og det kan være en positiv indikation for resten af byggesektoren.

Efter det skuffende halvårsresultat fra InstallatørGruppen var barren sat lavt for ledelsens helårsforventning. Men i tredje kvartal ser det ud til, at selskabet er kommet tilbage på et solidt vækstspor. Kvartalets organiske vækst endte med imponerende 15 pct.

Omsætningen i kvartalet endte på 1235 mio. kr., og det var næsten 100 mio. kr. højere end forventet af analytikerne. Det justerede EBITA-resultat endte på 104 mio. kr., som også var bedre end de forventede 99 mio. kr.

Den højere omsætning betød dog, at selve marginen på 8,4 pct. var lavere end de 8,7 pct., som implicit lå i konsensus.

Samlet var overskudsgraden lidt lavere end forventet, og det var noget, analytikerne borede i på det efterfølgende analytikerkald.

Tosidet forklaring på lav overskudsgrad

1) Projektforretningen voksede godt i tredje kvartal, og her er marginen lavere end i den resterende forretning. Blandt andet på avancer til underleverandører og en lidt større andel af materialer.

2) Der er fulgt en række centrale/hovedkontoromkostninger med børsnoteringen, som lige nu vægter tungere, end de vil gøre over tid, når forretningen vokser.

Efter halvårsregnskabet i august var et af budskaberne, at flere projekter var udskudt og rykket fra første halvår til andet halvår. Det budskab må nu siges at være bevist, og i et lidt større perspektiv er det interessant, at IG ser projektforretningen som den drivende faktor i markedet fremover.

Selskabets projektforretning består af nybyggeri og større renoveringsprojekter, og den stigende aktivitet kan være et positivt signal for andre aktører i byggebranchen. Det flugter godt med solid vækst hos grossisten Brdr. A&O Johansen i denne uge.

Mere konkrete drivere ifølge ledelsen er byggeri og forsvar, samt sekundært de lidt mere gængse samfunds­tendenser som elektrificering, energieffektivisering og bygningsautomatisering.

Konservativ forventning fastholdes

Selskabets ledelse fastholder sin forventning for helåret om en omsætning på 4,65-4,90 mia. kr. Det synes en anelse konservativt, når man samtidig taler om vækst, og at fjerde kvartal normalt er årets bedste.

Efter de første ni måneder havde man nemlig leveret en omsætning på 3458 mio. kr. og lægger man alene tredje kvartals 1235 mio. kr. oveni, rammer man 4,7 mia. kr. Især hvis man også inkluderer 25 mio. kr. i meromsætning fra det seneste opkøb i Schweiz i starten af oktober.

En anden tilgang er at se på omsætningen i fjerde kvartal sidste år på 1124 mio. kr. Dertil oplyser IG, at man i år har tilkøbt ”årlig omsætning” for 950 mio. kr., hvilket alt andet lige bør give mindst 200 mio. kr. i fjerde kvartal 2026.

Så er vi allerede på 4,8 mia. kr. for helåret, og tillagt et par procent organisk vækst i kvartalet er IG på vej mod toppen af intervallet på 4,65-4,90 mia. kr.

Samlet kan InstallatørGruppen måske efter halvårsskuffelsen være på vej med en positiv overraskelse.

Forretningen i Schweiz ved at nå en størrelse, der gør den interessant og selvbærende, ligesom det åbner for, at IG begynder at kigge videre efter næste geografiske marked.

I tredje kvartal leverede Schweiz 188 mio. kr. i omsætning, som vi godt kan tillade os at annualisere til 800 mio. kr., da årets to hidtil eneste gennemførte opkøb i Schweiz skete i februar og april.

I oktober har IG annonceret et opkøb mere i Schweiz, som løfter omsætningen med 12 mio. CHF eller næsten 100 mio. kr. Der er med andre ord ikke langt til, at IG krydser milliarden i Schweiz.

Det næste marked er udpeget til at være Irland eller Østrig, og man har i tredje kvartal intensiveret markedsundersøgelserne, således at IG allerede næs­te år kan gøre sit indtog i et af landene

Forretningsmodellen

InstallatørGruppens investeringscase handler tydeligvis om det lange seje træk, hvor værdiskabelsen fra de tilkøbte virksomheder over tid flyder over i selskabets egen børsnoterede værdiansættelse. Strategien har hele tiden været, at man køber virksomheder til en multipel på 5-5,5x og selv handler på børsen til en multipel på 10 eller mere i den optimale verden.

Med de to seneste annoncerede opkøb i Schweiz og i Danmark holder IG nogenlunde momentum i opkøbene med cirka ét opkøb om måneden. Man oplyser at være i due diligence med “several” selskaber, og at pipelinen understøtter M&A-ambitionerne for i år.

Udløb af lock-up periode

Vi kigger efter et kursmål på 15 svarende til noteringskursen, men 49,3 pct. af IG’s aktier ejes af en kapitalfond, og det skaber uklarhed omkring kursen.

Kapitalfonden blev ved børsnoteringen underlagt en lock-up periode på 180 dage, og det betyder, at de ikke må sælge deres aktier før i starten af december.

Der er næppe større investorer, der er interesseret i at købe, førend kapitalfonden sætter dele af sin aktiepost til salg, uanset at den underliggende case udvikler sig nogenlunde som forventet.

Først når vi får en pejling på markedets eventuelle appetit på kapitalfondens aktier og fondens salgslyst, kan vi begynde at kigge efter højere kursniveauer.

Steen Albrechtsen

SA og/eller nærtstående ejer aktier i IG

Konklusion

Aktuel kurs 12,65

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Køb

Langsigtet kursmål (12 mdr.) 15,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

InstallatørGruppen 01

InstallatørGruppen 02

Pr. mdr.

349 kr.

Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk

Allerede abonnent? Log ind her

window.dataLayer = window.dataLayer || []; window.dataLayer.push({'event': 'visPaywall'});

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Studentermedhjælper til Økonomi & Faciliteter i Dansk Sygeplejeråd
Region Hovedstaden

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank