Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Nyt forsøg på at puste liv i unoterede aktier

Økonomisk ugebrev

torsdag 30. november 2017 kl. 8:09

Det bliver nu muligt at købe langt flere unoterede aktier på privat administrerede pensionsopsparinger. Håbet er at skaffe mere kapital til underskoven af danske virksomheder. De hidtidige erfaringer med ordningen har ikke været gode, men bankerne tror på et gennembrud. 

Siden 2006 har det været muligt at placere sine pensionsmidler i unoterede aktier. Reglerne blev dengang markedsført under sloganet: ”Få underskoven af danske virksomheder til at vokse”. Muligheden er dog kun blevet brugt i begrænset omfang. Alligevel gør regeringen nu et nyt forsøg på at puste liv i ordningen, og flere aktører i det finansielle marked tror, at det vil lykkes.

I den nye vækstpakke, som regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti blev enige om 12. november, lempes reglerne, så det bliver muligt at placere en væsentligt større andel af privatadministrerede pensionsopsparinger i unoterede aktier.

Ændringer omkring unoterede aktier

Hvor det for opsparing mellem 200.000 kr. og 2 mio. kr. førhen var muligt at placere 20% i unoterede aktier, øges andelen nu til 25%. For opsparing mellem 2 og 4 mio. kr. forhøjes andelen fra 50 til 100%. For opsparing over 4 mio. kr. forhøjes andelen fra 75% til 100%, mens grænsen for, hvor meget, der mindst skal placeres i unoterede aktier i et enkelt selskab nedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Ændringerne indebærer, at der kan investeres 50.000 kr. i unoterede aktier, når opsparingen når 200.000 kr. I dag er det først muligt at placere privat administerede pensionsordninger i unoterede aktier, når opsparingen når 500.000 kr.

Der eksisterer tilsyneladende ikke et samlet overblik over, hvor meget private har investeret i unoterede aktier på deres pensionsordninger siden 2006. Direktør for investering og opsparing i Finans Danmark, Anders Klinkby, vurderer dog, at ordningen ikke har været brugt særligt meget. Det samme siger Anne Burchardt, Nordeas chef for opsparing og pension.

Skatterådgiver Steen Mørup, fra revisions- og rådgivningsvirksomheden BDO, har beskæftiget sig indgående med ordningen, men ikke mærket den store efterspørgsel på skatterådgivning i den forbindelse.

Investeringsdirektør Jesper Langmack, Danica Pension, ser til gengæld nye muligheder. ”Vi tror investeringer i unoterede aktier vil vokse med det nye initiativ. Både på grund af de nye muligheder, men også fordi der nu kommer mere fokus på investering direkte i virksomheder”, siger Jesper Langmach til Økonomisk Ugebrev. Han peger på, at pensionskunderne i Danica kan investere i alternative investeringer via markedsrenteproduktet Danica Mix. I følge Steen Mørup kan der ikke gives noget entydigt svar på, om det er bedst at købe unoterede aktier for pensionsmidler eller for frie midler. Han peger dog på, at det kan være en attraktiv mulighed, hvis man sparer penge op på den såkaldte aldersopsparing.

Der er ikke skattefradrag for indbetalinger til aldersopsparing, men til gengæld er der heller ingen beskatning, når der sker udbetaling ved pensionering. Hvis man investerer noget af opsparingen på sin alderspension i unoterede aktier, kommer man herefter kun til at betale 15,3% i pensionsafkastbeskatning (PAL) af aktiernes værdistigning. Investerer man i frie midler er aktieindkomstbeskatningen 27% stigende til 42% alt efter værdistigningens størrelse.

Skatterabat på 2,7%

Aldersopsparingen blev oprettet for fire år siden, da der blev stoppet for tegning af nye kapitalpensioner. Dengang konverterede mange deres kapitalpensioner til aldersopsparing, fordi staten gav en skatterabat på 2,7% mod til gengæld at få lov at opkræve skatten på konverteringstidspunktet og dermed tilføre staten øget likviditet.

Anne Buchardt, Nordeas chef for opsparing og pension, peger på, at betydeligt flere kunder får mulighed for at placere deres pensionsopsparing i unoterede aktier, men fremhæver samtidig, at denne mulighed ikke er den rette for alle.

”Det kræver et særligt investeringskendskab, og man skal være opmærksom på, at der ofte er en større risiko forbundet med denne investeringsform. Det er vigtigt altid at være opmærksom på sin risikoprofil, så man sikrer, at man opnår den rigtige sammenhæng mellem forventet afkast og risiko på sin pensionsopsparing”, siger hun.

Carsten Steno

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Direktør for Staben i Holstebro Kommune
Region Midt
Consultant til Strategisk Finans til Tryg
Region Hovedstaden
Financial Controller til Koncernøkonomi på Sluseholmen
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til Finans og Regnskab
Region Hovedstaden
Ny kollega til økonomisk regulering af monopoler
Region Hovedstaden
Souschef til Økonomi, Drift og Sikkerhed i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Økonomi- og Budgetcontroller til Region Hovedstadens Apotek- Herlev
Region Hovedstaden
Business Partnere til Koncern Indkøb, Region Sjælland, Roskilde
Region Sjælland
Økonomimedarbejder til finansteamet i Esbjerg Kommune
Region Syddanmark
Leder af Økonomi & Indkøb – Albertslund Kommune
Region Hovedstaden
Chef for Budget og Økonomisk analyse
Region Hovedstaden
Controller – til vores dygtige og samarbejdende controllerteam
Region Sjælland
Business Risk Officer til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Group Finance Manager
Region Nordjylland
Afdelingschef til Erhvervs- og Handelsafdelingen
Grønland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank