Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse, og disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Købsog salgsanbefalingerne er kun vejledende.
A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 8305,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.
A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 8700,00
APM bevæger sig sidelæns omkring 60 dages glidende gennemsnit i 8698 og på den rigtige side af støttelinjen ved 8400. Det begrunder en Holdanbefaling på trods af aktiens fortsatte placering i en faldende kurskanal.
Ambu – Hold Aktuel kurs: 162,90
Ambu arbejder sig ganske langsomt op mod loftet i intervallet 140-165, men vi vil se et gennembrud af den grænse, før vi hæver anbefalingen til Køb.
Carlsberg B – Køb Aktuel kurs: 818,60
Carlsbergs kursfald er en naturlig reaktion på den forudgående stigning, og den ændrer ikke ved vores købsanbefaling. Det samme gælder for den aftagende styrke i aktien, som dog stadig er stor.
Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 690,00
Chr. Hansens stabile stigning har nu sendt kursen op til loftet i intervallet 580-690. Her er kursens stigning tidligere blevet ændret til et markant fald, så afvent en stigning forbi 700 før et eventuelt køb.
Coloplast – Hold Aktuel kurs: 705,60
Coloplast fortsætter sin stigning efter udbruddet fra intervallet 590-640. Når vi alligevel kun siger Hold skyldes det, at RSI14 er oppe på 80,7 og det lægger op til en snarlig korrektion.
Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 133,25
Danske Bank etablerede først en bund i kurs 120, og siden er kursen steget opad igen. Den har nu passeret 60 dages glidende gennemsnit i 127, men en købsanbefaling forudsætter et gennembrud af modstanden ved 145.
DSV – Køb Aktuel kurs: 566,20
DSV har genoptaget stigningen efter en pause ved niveauet 520-540, og der er stadig et godt stykke til den hidtidige top i kurs 606.
FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 318,60
FLSmidths kurstoppe har været svagt faldende de seneste uger, og kursen har ikke været i stand til at passere modstanden ved 330. Indtil det sker bør FLSmidth følges fra sidelinjen.
Genmab – Køb Aktuel kurs: 1126,00
Genmab steg til den højeste kurs i næsten et år før den seneste tids moderate fald. Det ser vi som en god købsmulighed i en aktie, som stadig opretholder en tilfredsstillende styrke.
GN Store Nord – Køb Aktuel kurs: 312,00
GN Store Nord har genoptaget sin vandring op gennem en stigende kurskanal med loft i kurs 332 og bund i 297. Der er også en passende afstand til 60 dages glidende gennemsnit i kurs 286.
H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 295,40
Lundbeck har gjort et par spage forsøg på at komme forbi den psykologiske modstand ved kurs 300, men det er indtil nu ikke lykkedes. Følg aktien fra sidelinjen, indtil gennembruddet er en realitet.
ISS – Hold Aktuel kurs: 208,60
ISS faldt tilbage efter det første forsøg på at passere modstanden ved kurs 210, men nu iværksættes endnu et angreb. Lykkes det denne gang ligger næste kursmål i 235.
Jyske Bank – Hold Aktuel kurs: 256,70
Jyske Bank fastholdt ikke stigningen i ret lang tid, men på trods af den seneste tid sivende kurstoppe ser der ud til at ligge en bund ved 245. Indtil den støtte eventuelt bryder sammen, siger vi Hold.
Novo Nordisk B – Køb Aktuel kurs: 334,25
Novo Nordisk har i denne uge passeret både modstandslinjen ved 330 og sin egen kurstop i 332 fra midten af februar. Dermed fortsætter Novo Nordisk den stigning, som startede i oktober 2018.
Novozymes B – Køb Aktuel kurs: 310,40
Novozymes lykkedes i andet forsøg med at passere modstandslinjen ved kurs 305, og opnåede i denne uge den højeste kurs siden starten af december 2018. Styrken er på det højeste niveau siden august 2018, så det ligner en fortsat stigning.
Pandora – Hold Aktuel kurs: 318,90
Pandora udbetalte udbytte i denne uge, og det på-virkede som forventet aktiekursen. Ekskl. udbytte bevæger kursen sig stadig sidelæns.
Rockwool – Hold Aktuel kurs: 1654,00
Rockwool etablerede en bund ved kurs 1590, og derfra er kursen nu på vej op. Før en købsanbefaling skal kursen dog forbi både 60 dages glidende gennemsnit i 1690 og modstanden ved 1800.
Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 503,50
Effekten af Royal Unibrews overraskende gode årsregnskab er klinget af, og kursen ser heller ikke denne gang ud til at kunne passere modstanden ved 525. Indtil det sker siger vi Hold.
SimCorp – Køb Aktuel kurs: 607,50
SimCorp har opretholdt en stor styrke i overraskende lang tid uden en korrektion, men måske er den nu på vej. Et kursfald til niveauet 580-590 kan benyttes som en købsmulighed.
Sydbank – Sælg Aktuel kurs: 150,20
Sydbank fortsætter sin langsomme vandring nedad, og det enlige forsøg på at passere 60 dages glidende gennemsnit i 153 mislykkedes. Afvent en stigning forbi den grænse før et køb overvejes.
Tryg – Køb Aktuel kurs: 184,10
Tryg er fortsat en af C25-indeksets mest succesfulde aktier, og selvom afstanden til 60 dages glidende gennemsnit i 171 efterhånden er blevet stor beholder Tryg købsanbefalingen i denne uge.
Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 559,40
Vestas’ aktiekurs svinger betydeligt for tiden, men for anden gang standsede et fald ved mødet med det stigende 60 dages glidende gennemsnit. Ustabiliteten kvalificerer dog kun til en Hold-anbefaling.
William Demant Holding – Hold Aktuel kurs: 208,20
WDH har forladt positionen lige under modstandslinjen i 200, og har passeret både den grænse og 60 dages glidende gennemsnit i 203. Dog ikke tilstrækkeligt markant til at begrunde en købsanbefaling.
Ørsted – Køb Aktuel kurs: 514,60
Ørsted overvandt nemt det pres på kursen, som udbytteudbetaling traditionelt medfører, og det understreger aktiens øjeblikkelige styrke. Her er der ingen tvivl om købsanbefalingen.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her