Den 6. oktober kostede en bitcoin 125.487 kr. Elleve dage senere var prisen faldet til 105.382 kr. Det hurtige fald på 16 pct. var et eksempel på, at bitcoin måske er en god investering på langt sigt, men som kortsigtet investering er højrisiko. Men var faldet blot en éngangsbegivenhed? Ikke ifølge Mark Hulbert fra MarketWatch.
Bitcoin har lige lidt et større fald, end aktierne gjorde under krakket i 1929. Det bliver ikke sidste gang.
Oktober levede op til sit rygte som den måned, hvor krak typisk finder sted. Denne gang var det dog bitcoin, der styrtdykkede – ikke aktiemarkedet.
På et tidspunkt var bitcoin faldet 15,4 pct. fra en rekordkurs, som blev sat blot et par dage tidligere. Det kvalificerer bestemt som et krak – faktisk et større fald end krakket i 1929, hvor Dow Jones Industrial Average faldt 12,8 pct.
Mange kryptoentusiaster er chokerede over dette fald, og gør meget ud af at bortforklare det som en enlig begivenhed forårsaget af særlige forhold.
Krak er en indbygget del af de finansielle markeder
Men det er en håbløs mission: Krak er en uundgåelig del – ikke kun af aktiemarkedet, men også af kryptomarkedet.
Det er netop, hvad en teori, der blev udviklet for flere årtier siden og offentliggjort i et brev til det videnskabelige tidsskrift Nature i 2002, antyder.
Det er ikke et sted, man normalt forbinder med gennembrud i forståelsen af finansielle kriser. Artiklen havde titlen “A theory of power-law distributions in financial market fluctuations” og konkluderede, at hyppigheden og størrelsen af markedsfald er ens på tværs af markeder, markedsstørrelser, udviklingstendenser og lande – hvilket antyder, at der findes et fælles teoretisk grundlag for fænomenet.
Med andre ord: Krak er en indbygget del af de finansielle markeder.
Grunden til deres udbredelse er, at hvert marked uundgåeligt domineres af sine største aktører. Og når disse store investorer på samme tid beslutter sig for at sælge – hvilket sker fra tid til anden – falder priserne brat. Regulering kan muligvis udskyde katastrofen, men kun midlertidigt.
Denne teori sætter de mange historier, som kryptoentusiaster fortalte sig selv i oktober, i et nyt lys. Det var historier, der skulle få dem til at undgå at se virkeligheden i øjnene: At krak ikke kan undgås.
Her er nogle af de mest udbredte forklaringer:
“Flash crash”. Selvom kommentatorer ikke præcist har defineret udtrykket, ligger der i betegnelsen “flash crash” en idé om, at faldet ikke var alvorligt.
Men det er blot et udtryk for håb. Alle krak er flash crashes i den forstand, at de indebærer store tab på meget kort tid – det er selve definitionen. Hvilken type krak ville ikke være et “flash crash”?
Et par “store ejere”. En anden trøstende fortælling går på, at salget kun kom fra nogle få store bitcoinejere, og at deres salg derefter udløste stop loss-ordrer og salg fra momentumhandlere.
Men ifølge forskerne skyldes alle krak netop, at de største aktører sælger nogenlunde samtidig. I den forstand er bitcoins nylige krak ikke anderledes end noget andet krak.
Risikoen blev for høj. En af de mere komiske forklaringer lyder, at salget skyldtes “for mange risici i markedet.”
Men det er netop troen på, at sådanne risici findes, der får store investorer til at sælge. Sådan har det altid været. Også her gælder, at bitcoins krak ikke adskiller sig fra tidligere markedsfald.
Krak er lige så uundgåelige i kryptoverdenen, som de er på aktiemarkedet. Vi må hellere vænne os til det.
Artiklen er bearbejdet til dansk af Bruno Japp på baggrund af en artikel fra MarketWatch.
