OW Bunker: Når kapitalfondledelse kammer over?

Boganmeldelse: Journalisten Jakob Skouboe har med bogen ”OW Bunker – Insidernes fortælling om det dramatiske kollaps” leveret en spændende og tankevækkende beretning om den seneste store erhvervsskandale i Danmark. Men han kommer desværre ikke helt i mål.

Bogen, der både er letlæst og grundigt researchet, får læseren til at sidde tilbage med to spørgsmål om henholdsvis den underliggende og den egentligt udløsende årsag til konkursen i november 2014, kun syv måneder efter at selskabet blev børsnoteret. Spørgsmålene er i hvert fald kun antydningsvist besvaret.

Umiddelbart opruller bogen fint den underliggende udvikling i OW Bunkers virksomhedskultur og ledelsesmentalitet. Virksomheden var allerede adskillige år før kapitalfonden Altors overtagelse i 2007 og børsnoteringen i 2014 noget mere risikolysten end børsprospektet lod ane: Den enkelte medarbejder blev under den topstyrende direktør Jim Pedersen bedømt – og bedømt hårdt – på den indtjening eller mangel på samme, der blev præsteret. Desuden var den over for investorerne så anpriste ”risikostyring” i realiteten en risikoforøgende afdeling, der spekulerede i den forventede udvikling i olieprisen og udløste kraftige udsving i den kvartalsvise indtjening.

I 2012-13, da Altor ville gøre OW klar til salg, blev presset på medarbejderne yderligere øget. Medarbejderne blev nu målt endnu mere, og tilkaldte McKinsey-konsulenter opstillede urealistiske indtjeningsmål for blandt andet den spekulative afdeling for risikostyring. Det fik ubehagelige konsekvenser, hvis man ikke nåede målene. Samtidig med at salgsprocessen sættes i gang, åbnedes desuden Singapore-datterselskabet Dynamic Oil Trading (DOT), der ifølge bogen skulle tage sig af forretninger, der var lidt mindre fine i kanten, og som begyndte at forskrække kunderne med kreditter, som gav høje renteindtægter.

Bogen beskriver alle disse og mange andre enkelte begivenheder, men den tøver med at sætte dem klart ind i den store sammenhæng, der anes:
• At det var kapitalfondens, topledelsens og virksomhedskonsulenternes jagt på mere indtjening og en høj salgspris, der drev en i forvejen stærkt performanceorienteret virksomhedskultur ud over kanten. En ny fin bestyrelse, der skulle bære børsnoteringen igennem, satte sig tilsyneladende ikke igennem over for topchef og kapitalfond.
• At OW Bunker-skandalen dermed er et symptom på den mest negative side af kapitalfondene, topledergrådigheden og visse virksomhedskonsulenters hårdt gearede kapitalisme.

Eller kan man med rimelighed sige sådan? Bogen giver ikke svaret helt klart: Man havde gerne læst klart og tydeligt, at det er den – eller måske en helt anden – overordnet konklusion, forfatteren er kommet til, efter at han så grundigt har undersøgt sagen. Dermed kunne bogen have hævet sig til at blive mere end en beskrivelse af OW Bunker-miseren, nemlig en beskrivelse af en epoke og af en dominerende tankegang i dele af moderne ledelse og erhvervsliv.

Ved siden af den overordnede konklusion ville man også gerne have haft en mere præcis redegørelse for, hvad der var, der konkret udløste den chokerende kollaps for snart et år siden. OW Bunkers afdeling for ”risikostyring” og DOT blev på et og samme tidspunkt ramt af alvorlige problemer med store tab og mangel på likviditet, tilsyneladende på grund af olieprisudviklingen og et problematisk kæmpeudestående hos en kunde. Men hvad der rent faktisk og mere præcist gik galt, får forfatteren ikke fuldkommen fat i. Sandsynligvis med god grund, for mange af de implicerede har tilsyneladende selv stadig svært ved at forstå det. Men netop af den grund er der brug for, at vi kommer lidt nærmere på – med en i det mindste principiel forklaring og et enkelt regnestykke eller to, om ikke andet placeret i en boks eller et særligt afsnit, så de mest talforskrækkede kunne springe det over. Forfatteren kunne måske alt i alt have fulgt pengene noget mere.

Jeg vurderer her bogen ud fra det måske umulige ideal. Altså ønsket om den fuldkomne og afslørende beretning om OW Bunker-katastrofen. Forfatteren har i praksis været hæmmet af, at mange kilder ikke har villet tale med ham, fordi de har for meget i klemme i sagen, af at de spekulationsmanøvrer, der førte til de store tab var komplicerede og af en begrænset adgang til kildemateriale.

Trods disse besværligheder har Jakob Skouboe fået en spændende og læseværdig bog ud af sit arbejde, vel egentlig mest for dem, der søger eksempler på, hvordan en organisation reagerer på ”ledelse” af forskellig art, og på hvordan en virksomhedskultur kan køre af sporet.

læs hele udgivelsen her 

Morten A. Sørensen