Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Pandora har købt tid, men er ikke ”reddet”

Morten W. Langer

lørdag 16. februar 2019 kl. 16:41

Pandoras 4. kvartalsregnskab fik aktiekursen til at stige 18 procent, langt hen ad vejen drevet af short covering. Ledelsen leverede på de udmeldte 4. kvartalsforventninger, hvilket styrker tilliden. Men det er højst usikkert, om ”operationen” med at genskabe lønsom vækst overhovedet lykkes, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

For Pandoras hårdt prøvede aktionærer var regnskabsdagen en festdag. En kursstigning på 18 procent på en enkelt dag. Det er længe siden, at Pandora har fået et sådant raketløft. Pandora var ellers gennem flere år en lysende stjerne på det danske aktiemarked. Altså lige indtil en håndfuld shortfonde begyndte at tvivle på, at Pandoras smykkebrand var så langtidsholdbart, som selskabets ledelse selv mente.

Historien har vist, at de havde ret. Den underliggende forretning begyndte allerede at smuldre stille og roligt for et par år siden. Den svage underliggende udvikling blev dog visket bort af fine væksttal, langt hen ad vejen drevet af opkøb af distributører og åbning af mange nye forretninger.

Slagsmål med investorer
Den svage udvikling blev tydeligere og tydeligere i regnskabstallene, og CEO Anders Colding-Friis blev fyret sidste sommer. Efterfølgende blev de så-kaldte like for like-data, som havde været genstand for slagsmålene med analytikerne og investorer, offentliggjort. De viste, at hvis man korrigerede salgstallene for nyåbnede forretninger, har det gennemsnitlige butikssalg faktisk været faldende gennem det meste af året, alene i 4. kvartal med 7 procent. Det har udløst den kriselignende tilstand. Første del af redningsplanen blev fremlagt i november, og den gik ud på at stoppe den hæsblæ-sende ekspansion med nye forretninger og opkøb for milliarder.

Sammen med årsregnskabet fremlagde den siddende ledelse de fire næste faser i genopbygningsplanen for Pandora. I korthed handler det blandt andet om, at der skal spares 2 mia. kroner, og den melding kunne aktiemarkedet godt lide. Såkaldt short covering løftede aktien langt mere, end der i realiteten er fundamentalt grundlag for.

For det første skal ledelsen nu bruge to år på at rive ned og genopbygge, før den selv mener, at Pandora er tilbage på sporet. Det bliver en ekstremt kostbar proces, som kommer til at koste dyrt på bundlinjen, blandt andet med lagernedskrivninger, restrukturering af organisationen, rebranding og gentænkning af smykkekoncepter.

For det andet er det højst usikkert om operationen lykkes. Meget tyder på, at Pandora-brandet og de tilhørende værdier faktisk er ved at smuldre, og det er gætværk, om det er muligt at vende denne udvikling. Umiddelbart bliver det en ekstremt stor og vanskelig opgave, og lige nu giver vi ikke ledelsen særligt gode odds for at lykkes.

Men i første runde har ledelsen gjort det eneste rigtige: Den har erkendt, at der skal helt nye boller på suppen, og at selskabet og brandet langt hen ad vejen skal genopfindes og repositioneres. Dernæst har ledelsen fremlagt en plan, som på lange stræk virker gennemtænkt, systematisk og professionel. Denne revitaliseringsplan er så omfattende, at det vil tage to år at gennemføre den.

Har købt tid
Det betyder også, at ledelsen overfor aktionærerne har købt tid, fordi de næste to år skal opfattes som en parentes, hvor det nye Pandora genopbygges. Ledelsen har gennemført interviews med 28.000 kunder om, hvordan de opfatter Pandora, og de har blandt andet erkendt, at selskabet skal være skarpere til at fortælle om brandet: ”The brand positioning, promise and storytelling needs to be sharper and more culturally exciting,” hedder det. Faktisk virker det som om, at der nu skal skabes et nyt brand, hvilket synes at være et meget risikabelt eksperiment. ”We need to create a disruption to the Pandora brand, disruption in a positive sense and our vision is this, first, to make the brand come alive, by expressing the brand in a culturally relevant and sharp way across all our touch points to re-excite customers to actively reengage with us,” hed det på investorpræsentationen .

Her blev det også oplyst, at selskabet forventer høje, encifrede minusprocenter på like-for-like salget i 2019, altså for det gennemsnitlige butikssalg. Men det er så inklusive det, ledelsen kalder genopretningsprojektet ”commerciel reset.” Men det bliver altså et regnskabsår, de fleste gerne vil hive ud af kalenderen på forhånd.

Læs tidligere analyser af Pandora her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank