Pensionsbyrder i udlandet undervurderes

De store virksomheder skylder omkring 100 mia. kr. i pensioner til udenlandske medarbejdere, og byrden vokser dramatisk i disse år. Modsat pensionsbranchen undervurderer virksomhederne effekterne af rentefaldet markant. Eksempelvis har Carlsberg et ”hul” på 2,9 mia. kr.

Ikke kun de danske pensionsselskaber kæmper i disse år med en stærkt faldende rente, som øger kravet til pensionshensættelserne for at leve op til de fremtidige forpligtelser. En lang række af Danmarks største virksomheder gør det også.

I de fleste tilfælde har selskaberne ikke hensat de fremtidige forpligtelser til udenlandske ansattes pension. Eksempelvis i SAS er pensionsforpligtelserne i udlandet over de seneste par år steget med godt 2 mia. kr., og i Mærsk steg forpligtelsen sidste år med næsten det samme.

Men meget tyder på, at virksomhederne slet ikke har hensat tilstrækkeligt til at dække rentefaldets negative effekter på pensionerne.

Vokser med rentefaldet
”Lige som i pensionsbranchen har vi set, at den slags pensioner vokser kraftigt i størrelse i takt med rentefaldet. Det er bare ikke altid afspejlet i selve regnskaberne, da virksomhederne i mange andre lande får lov at bruge en kunstigt høj rente til at gøre op, hvor meget de skylder medarbejderne i pension. Jeg har svært ved at forklare, hvorfor man tillader virksomhederne at anvende renten på en virksomhedsobligation til at gøre pensionerne op. Det burde være den risikofrie rente på en statsobligation, og der er altså ret så stor forskel på, om man bruger det ene eller det andet”, siger aktuar og pensionsekspert Søren Andersen fra FPension. Virksomhederne erkender fuldt ud, at rentefaldet har stor effekt på størrelsen af de pensioner, de skylder deres ansatte i udlandet. Men de holder sig blot til de lokale regler i de enkelte lande. ”Det er rigtigt, at discountfaktoren er faldet fra 2,4 procent i 2019 til 1,6 procent i 2020. Det skyldes primært faldet i renteudviklingen på high-quality government bonds i de enkelte lande, hvor vi har forpligtelser. Det er især i enkelte af de europæiske lande. En lavere discountrate giver umiddelbart en højere pensionsforpligtelse, men udviklingen modsvares dog af lavere forventet inflation”, forklarer Michael Ebbe, Deputy Group CFO i DSV Panalpina.

Man skal langt om i virksomhedernes årsrapporter for at finde informationer om de udenlandske pensioner. Men eksempelvis oplyses det i DSV’s årsrapport, at når renten ændrer sig et halvt procentpoint, stiger forpligtelserne i udlandet med flere hundrede mio. kr.

”Det er nogle farligere pensionsordninger end dem, vi kender til i Danmark, hvor vi løbende lægger til side til pensionen. De udenlandske pensioner svinger meget i værdi. I nogle tilfælde kan de komme til at fylde alt for meget, og vi har set, at det kan påvirke virksomhedens overskud betragteligt i enkelte år”, siger Søren Andersen.

Virksomhederne burde anvende nulrente
Han mener, at virksomhederne aktuelt burde anvende en nulrente, mens virksomhederne typisk bruger mellem 1 og 2 procent.

Den danske pensionsbranche bruger i dag også 0 procent, når den opgør pensionsforpligtelserne. ”Diskonteringsfaktoren fastsættes efter regler i IFRS på baggrund af rentesats på markedet for virksomhedsobligationer. Diskonteringsfaktoren er faldet i 2020, hvilket alt andet lige medførte højere pensionsgæld. Vi har ingen konkrete forventninger til, hvordan dette kommer til at se ud i slutningen af 2021. I Arla betragter vi pensionsforpligtelser som lån, og vi har ingen aktuelle planer om at ’hullet’ skal lukkes. Dog er ordningerne lukket for tilgang for nye medarbejdere. Det betyder, at gælden vil blive nedbragt over tid”, lyder det fra Carsten Just Andersen, koncernregnskabschef i Arla Foods.

Carlsberg har fået et hul på 2,9 mia. kr. i sine udenlandske pensioner, men det er der ingen planer om at fylde ud igen, oplyser VP Tina Aggerholm.

Carsten Vitoft