Vi må erkende, at vi de seneste måneder har betalt en relativt høj forsikringspræmie for at reducere risikoen i porteføljen ved et muligt større kursfald på aktiemarkederne. Det koster altid på afkastet, når man ikke ønsker at tage særligt store risici. Så det har været et helt bevidst valg.
De bedste investeringsforeninger med danske aktier har nu et markant bedre afkast end pensionsporteføljen, men de kører også lige ud af motorvejen uden at sætte farten ned, altså med fuld risiko, og det vil de fortsætte med.
Som det fremgår af aktiestrategianalysen under Langers Skarpe Aktietips er der grund til lidt mere optimisme, ikke mindst fordi aktiemarkedet ser ud til fortsat at ignorere alle risikofaktorer. Det styrende amerikanske indeks er nu nået til et afgørende pejlemærke, nemlig det tidligere toppunkt i 2380. Kommer der et markant brud opad, vil det udløse et nyt storstilet købssignal, og det vil vi køre med på.
Indtil videre fastholder vi 50% danske aktier, og 50% forsikringsafdækning i form af shortpositioner. Grundlæggende er vi tilfredse med valget af aktier, som performer udmærket.
Vi ser rigtig god upside i Pandora og Genmab. Novo Nordisk og Carlsberg er mest valgt på grund af deres defensive profil. Bavarian har performet meget stærkt på det seneste, efter massive nettokøb fra de udenlandske finanshuse. Men vi er også ved at ramme toppen fra april 2015 omkring 380, og det kan udløse gevinsthjemtagning.
Grundlæggende forventer vi fortsat, at farmaog biotechaktier vil performe bedre end det generelle marked de kommende måneder. Derfor ønsker vi at fastholde den aktuelle vægtning mod disse sektorer.
Morten W. Langer
Hvad er Pensionsporteføljen?
Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både op- og nedturer. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.