I Økonomisk Ugebrevs Portefølje planlægger vi fortsat en markedstilgang, hvor vi på den ene side har en forsigtig total eksponering mod aktiemarkederne, og på den anden side har vi hovedvægt mod value-aktier, turnarund-aktier og meget stærke væksthistorier.
Disse hensyn har indtil videre bragt os nogenlunde helskindet gennem et turbulent 2022. Afkastet er negativt, men bedre end Copenhagen Benchmark og C25-indeks. Vores forventning er fortsat, at vi ender året i et solidt plus med den aktuelle balancerede tilgang.
Vi har en aktuel aktieandel på 70 procent med yderligere knap 20 procent i ETF’er i olie, råvarer, guld og short DAX. Groft sagt er vi netto 50 procent eksponeret af den samlede kapital.
I første omgang vil vi iagttage, hvordan markedet udvikler sig de næste uger, hvor vi ser en forstærket tendens til stigende korte og lange renter. Det kan meget vel presse både konjunkturfølsomme aktier og de dyreste tech- og biotekaktier.
Men at billedet ikke er sort-hvidt, så vi fredag, hvor nogle af børsens dyreste aktier, nemlig ChemoMetec og cBrain, klarede sig godt.
Men ellers var det banker, forsikring og defensive papirer som Skandinavian Tobacco Group, der gjorde det bedst. Vi kigger atter på bankaktierne som et muligt køb, da renterne nu igen er på vej opad.
Men ellers er vores overordnede strategi at holde noget af krudtet tørt til mulige opkøb i nogle af de danske aktier, som er blevet sat voldsomt ned, men som rummer et stærkt langsigtet potentiale. Vi holder godt øje med, hvad der sker i Carlsberg, Netcompany, DSV, Ambu, Rockwool og FLSmidth, som alle er aktier, vi gerne vil ind i. Men vi er ikke overbeviste om, at timingen er den rette lige nu.
Så på den korte bane fastholder vi de ETF’er, vi har i porteføljen – og som delvist vil neutralisere mulige kommende generelle aktiekursfald.
Men vi er også parate til at skrue markant op for risikoen med flere aktier. Vi tror dog lige nu på, at det er vigtigt ikke at gøre noget overilet og holde lidt igen, selvom det er svært.
Som det fremgår af grafikken har de styrende tyske aktier i denne uge taget et stort spring frem. Det kom efter indledende fredsforhandlinger og erkendelsen af, at Rusland næppe får let ved at erobre hele Ukraine.
Lige nu befinder vi os i en mellemfase, hvor aktiemarkederne skal finde ud af, hvordan det nye billede skal prisfastsættes.
Så i virkeligheden er alt muligt herfra, og derfor skal man også være åben overfor, at markedet måske har set bunden nu. Vi er dog skeptiske, da vi muligvis ikke har set konsekvenserne af markant stigende korte og lange renter.
Morten W. Langer
Afkast i 2022: Portefølje (blå) <> Copenhagen Benchmark
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her