Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Positiv kurseffekt af Ambus direktørfyring?

Bruno Japp

mandag 23. maj 2022 kl. 14:43

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 20.560,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 20.700,00
APM ligger stadig i en stigende kurskanal, men kursen har i 2022 reelt svinget omkring 20.000. Det rækker ikke til en købsanbefaling, så vi placerer indtil videre APM på observationslisten.

Ambu – Hold Aktuel kurs: 94,50
Ambu fyrede i torsdag sin direktør, og selvom det ikke ændrer noget ved selskabets potentiale på kort sigt, kan det få en positiv kurseffekt. Vi hæver derfor anbefalingen fra Sælg til Hold.

Bavarian Nordic – Hold Aktuel kurs: 216,60
Bavarian steg stort set direkte fra en ny kursbund til den højeste kurs siden januar. Det illustrerer ganske godt aktiens ustabilitet og uforudsigelighed. Vi siger derfor kun Hold.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 874,60
Carlsberg satte i tirsdags en ny kurstop i 916, men den ligger betænkeligt tæt på den forrige i 908 fra slutningen af april. Dermed er Carlsbergs stigning ved at blive afløst af en sidelæns bevægelse.

Chr. Hansen – Sælg Aktuel kurs: 523,20
Chr. Hansens mislykkede forsøg på at komme forbi modstandslinjen ved kurs 560 har sendt kursen ned til 60 dages glidende gennemsnit i 510. Vi ser en risiko for yderligere fald ned mod kurs 490.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 853,40
Coloplast har ikke foretaget nogen nævneværdig korrektion opad efter det stejle kursfald fra 1008 til 846, og det er en smule bekymrende. Men indtil videre siger vi Hold.

Danske Bank – Sælg Aktuel kurs: 107,55
Danske Banks seneste stigning er forholdsvis moderat i forhold til markedets generelle stemning. Den er endvidere sket under en meget moderat omsætning, som peger i retning af et nyt fald.

Demant – Hold Aktuel kurs: 294,70
Demant er tilbage ved modstandslinjen ved kurs 295. Første forsøg på at bryde denne grænse mislykkedes, men selvom næste forsøg lykkes, er der ikke langt op til næste modstand ved kurs 315.

DSV – Sælg Aktuel kurs: 1127,50
DSV er p.t. på vej opad fra den seneste kursbund i 1039, men det er ikke tilstrækkeligt til at ændre det langsigtede billede af aktien. DSV ligger stadig solidt indenfor rammerne af en faldende kurskanal.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 192,55
FLSmidth fandt en bund ved kurs 169, og derfra steg kursen kortvarigt op forbi 200. Nu svinger kursen omkring niveauet 190-195, og aktien bør på kort sigt følges fra sidelinjen.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 2176,00
Genmab fandt støtte ved kurs 2035, og derfra går det nu opad mod næste modstand, som ligger ved kurs 2300. Det meste af stigningspotentialet er dermed brugt, så vi nøjes med at sige Hold.

GN Store Nord – Sælg Aktuel kurs: 238,50
GN Store Nord steg fem dage i træk, men det skete fra en ny kursbund, som var den laveste i næsten fire år. Vi ser stadig GN som en aktie i nedtrend, og det medfører en salgsanbefaling.

H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 170,70
Lundbeck nærmer sig igen loftet i kursintervallet 150-170, men de foregående forsøg på et gennembrud er mislykkedes. Afvent derfor en stigning forbi 170, før et køb overvejes.

ISS – Hold Aktuel kurs: 127,35
ISS har genvundet næsten hele det voldsomme kursfald, som i starten af marts sendte kursen ned under 100. Men ved kurs 137 ligger en modstand, som tidligere har standset en lovende kursstigning.

Netcompany – Sælg Aktuel kurs: 399,40
Netcompany er endnu en af de aktier, som p.t. ser stærke ud, men hvor stigningen sker fra en ny kursbund. Kursen ligger under 60 dages glidende gennemsnit i 416, så vi siger indtil videre Sælg.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 761,30
Novo Nordisk rammer nu 60 dages glidende gennemsnit i 743 på sin vej nedad. Vi giver aktien mulighed for at standse nedturen her, men et fald under 720 vil ændre anbefalingen til Sælg.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 438,60
Novozymes’ seneste kursfald var overraskende stort, og selvom kursen nu forsøger at stabilisere sig ved niveauet 420-440, er vi ikke overbeviste om, at det lykkes. Sælg ved fald under kurs 420.

Pandora – Sælg Aktuel kurs: 511,00
Pandora er en af de få aktier, som ikke har nydt godt af den gode markedsstemning. Kursen fortsætter sin nedtur, og det kan kun medføre en salgsanbefaling.

Rockwool – Sælg Aktuel kurs: 1981,50
Rockwool er på vej væk fra bunden i en faldende kurskanal, og den optimistiske investor kan satse på, at stigningen fortsætter. Den forsigtige benytter lejligheden til at sælge en faldende aktie.

Royal Unibrew – Sælg Aktuel kurs: 580,00
Royal Unibrews kurstoppe er faldende, og den seneste kurstop i 621 var endvidere et mislykket forsøg på at komme forbi 60 dages glidende gennemsnit, som p.t. ligger i 618.

SimCorp – Hold Aktuel kurs: 514,40
SimCorp faldt torsdag under en forholdsvis høj omsætning, men fredagens stigning sendte kursen op til loftet af en faldende kurskanal. Følg kursen nøje i starten af næste uge med henblik på et køb.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 157,65
Tryg er faldet tilbage til bunden i en langsigtet stigende kurskanal. Aktiens styrke er forholdsvis lav, og det er vanskeligt at se en hurtig stigning herfra. Hold aktien på kort sigt, men vær parat til et salg.

Vestas Wind Systems – Sælg Aktuel kurs: 156,68
Vestas har sat en ny kursbund under støttelinjen ved 160, og det kan på kort sigt medføre en mindre kursstigning. Men den overordnede retning er stadig nedadgående, så vi siger Sælg.

Ørsted – Hold Aktuel kurs: 774,50
Ørsted standsede det kursfald, som startede i begyndelsen af april, og nu er kursen tilbage i intervallet 750-850. Vi nøjes dog indtil videre med at give aktien en Hold-anbefaling.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank