En genopbygning af Ukraine forudsætter enorm økonomisk hjælp fra Europa og muligvis også USA. Denne genopbygningsopgave kan udløse et tiltrængt løft af den økonomiske vækst i Europa a la Marshall hjælpen efter 2. verdenskrig. Men nogle sektorer og selskaber vil blive begunstiget mere end andre. Dette er første artikel i en artikelserie om dette tema.
USA’s kommende præsident Donald Trump bekræftede fredag, at et møde mellem ham og Ruslands præsident Vladimir Putin er ved at blive arrangeret, rapporterer Politico. Uden at give detaljer om tidslinjen, sagde Trump om Putin fra sit Mar-a-Lago-resort i Florida: ”Han ønsker at mødes, og vi arrangerer det.”
Dagen før havde Trump også sagt: ”Præsident Putin ønsker at mødes.” Kreml har endnu ikke bekræftet mødet, men har gentagne gange udtrykt, at Putin er åben for muligheden. ”Han har endda sagt det offentligt, og vi er nødt til at få den krig afsluttet. Det er et blodigt rod”, udtalte Trump i torsdagens kommentarer.
Moskva har erklæret sig åben for et sådant møde, ”men at konkrete skridt til at arrangere sådanne samtaler kun kan tages, når hr. Trump indsættes som præsident den 20. januar”, bemærker The New York Times.
”Vi har brug for et gensidigt ønske og politisk vilje til at engagere os i en dialog”, sagde Putins talsmand Dmitrij Peskov til journalister. ”Vi ser, at hr. Trump også erklærer sin vilje til at løse problemer gennem dialog. Det hilser vi velkommen.”
Peskov tilføjede, at Rusland har forstået, at der er en ”gensidig parathed til et møde”, men at ”det ser ud til, at tingene vil begynde at bevæge sig, efter Trump træder ind i Det Ovale Kontor.” Kreml undlod at angive, hvor hurtigt et sådant møde kunne finde sted, eller om der er givet en endelig godkendelse.
Dette kommer efter, at Trump tidligere på ugen udtrykte sympati for Moskvas kritik af NATOs udvidelse. Ved en pressekonference tirsdag sagde Trump, at han havde forståelse for den russiske holdning, at Ukraine aldrig bør blive medlem af NATO, en af de vigtigste betingelser, som Kreml har fremlagt for at afslutte krigen.
Tidligere rapporter om ’Trumps fredsplan’ antyder, at den amerikanske side vil tilbyde Ukraine en tyveårig venteperiode, før det kan håbe på at blive medlem af NATO; dog har Moskva afvist selv denne mulighed som uacceptabel.
ØU Formue forventer, at aktiemarkedet vil begynde at rykke meget snart, hvis og når der kommer mere sikre forlydender om et møde mellem Putin og Trump. I praksis kan der komme en våbenhvile meget hurtigt, efter hovedlinjerne i en mere varig fred er skitseret.
Aktiemarkedet reagerer på forventninger og sandsynligheder, og der har de seneste måneder været en stigende tro på en fredsaftale i Ukraine. Freden kommer dog næppe til Ukraine den 21. januar, som Trump har lovet.
Da Trump vandt valget i november, var vurderingen 50 pct. sandsynlighed for fred inden for 90 dage efter Trumps tiltræden. Denne sandsynlighed er siden faldet til 29 pct., ifølge Polymarket.
Investeringer for 3,5 billioner kroner
Men freden kommer på et tidspunkt, og så skal der investeres rigtig mange penge i andet end våben. De forventede investeringer i infrastruktur løber op i ca. 3,5 billioner danske kroner, og Ukraines støtter, herunder Danmark, står først i køen, når opgaverne uddeles.
Der skal investeres store milliardbeløb i boliger, infrastruktur, transport, skoler, hospitaler, landbrug, minerydning og derefter i alle de andre støtteområder som fødevarer, restauranter, fritidsaktiviteter for befolkningen og den nye arbejdsstyrke.
Forsvar og sikkerhed bliver fortsat et stort investeringsområde. Ukraine har brug for at etablere en hård grænse til Rusland med hegn, skyttegrave, landminer, observationsposter og udstyr. Der er brug for masser af elektronisk udstyr her.
For Rusland skal det være ekstremt smertefuldt nogensinde at angribe Ukraine igen. Nye kampfly, kampvogne og hele spektret af militært udstyr.
En nøgleprioritet bliver også at genopbygge jernbanenettet, så det har samme sporvidde som EU og ikke som i Rusland. Det har været alt for let for Rusland at sende deres tog ind i Ukraine.
Ukraine rummer også muligheder for virksomheder inden for fødevarer, råstofindvinding og IT. Landet kaldes verdens fødevarekammer på grund af den meget store kornproduktion, og landet har store mængder af de såkaldte sjældne metaller.
I de næste artikler i denne artikelserie gennemgår vi oversigter over danske og europæiske selskaber, som i særlig grad kan blive begunstiget af et genopbygningsboom.
Morten W. Langer
