Q4-regnskaber afslører svag bankindtjening

De danske banker går svære tider i møde på grund af pressede rentemarginaler og faldende gebyr- og provisionsindtægter, viser en gennemgang af de første bankregnskaber for 2015. I denne uge kom de første bankregnskaber for 4. kvartal 2015, og de viser samme strukturelle svagheder, selvom Nordea Danmark og Ringkøbing Landbank er meget forskellige. Økonomisk Ugebrevs analyse af regnskaberne viser følgende tendenser:

Formueforvaltning er bankernes redning: For det første er bankernes ubetingede succes forretningsområdet formueforvaltning. Nordeas såkaldte Wealth Management øgede overskuddet til 1.127 mio. euro sidste år mod 905 mio. euro. året før. Det er en fremgang på 25 %, hvor de andre forretninger viste en flad eller negativ udvikling. Ifølge bankens factbook (side 27) kommer den største del af indtægten her fra asset management, hvor AuM er øget mere end 10 % det seneste år til 189 mia. euro. Også Ringkøbing landbobank har strategisk satset på dette forretningsområde, hvor der har været 20 % vækst i år og ikke mindst tilgang i den sidste del af året. Hvor bankerne generelt har set faldende gebyrog provisionsindtægter i andet halvår, har Ringkøbing Landbobank fastholdt samme indtjeningsleje også i årets sidste to kvartaler på grund af højere indtægter fra formueforvaltning.

Udlånsmarginaler under fortsat hårdt pres: 
Økonomisk Ugebrev gennemgik for nylig i en artikel udsigterne for bankregnskaberne, hvor der blev tegnet et dystert billede af udviklingen i lønsomheden i kerneforretningen, nemlig bankudlån. Billedet er, at indtjeningen i bankernes udlåns- og indlånsforretning fortsat bliver undergravet stille og roligt: Nordea Danmarks nettorenteindtægter er på kun ét år faldet 10 % – fra 303 mio. euro – til 271 mio. euro i 4. kvartal 2015 – med nogenlunde samme indlåns- og udlånsvolumen. I Nordea koncernens retailbanking er rentemarginalen over de seneste fire kvartaler faldet fra 1,08 % til 0,96 %pr. kvartal. Faldhastigheden er stort set den samme i erhverv.

Udlånsvækst generelt underdrejet for bankerne: 
Generelt har der i den danske banksektor været faldende udlån sidste år. Nationalbankens tal viser, at sektorens udlån til virksomheder er dykket 10 mia. kr. til 329 mia. kr., og udlån til husholdninger er faldet 12 mia. kr. til 521 mia. kr. Altså samlet minus 22 mia. kr. Ringkøbing Landbobank præsterede sidste år en udlånsvækst på hele 12 %. Nettorenteindtægterne faldt alligevel, hvilket afspejler pres på rentemarginalen. Udlånsvæksten skyldes især to forhold, nemlig dels udlån til nicheforretningen inden for vindmøller i udlandet, og dels omskiftning af traditionelle realkreditudlån til billige boligbanklån i lokalområdet.

Omkostninger reduceres ved at spare arbejdspladser: Udviklingen mod stadig lavere rentemarginaler og flade udlån betyder, at bankerne presses til at reducere omkostninger og effektivisere forretningsprocesser. Nordea Danmark har med stort set uændret udlån det seneste år reduceret medarbejderskaren med knap 200, til 3.060 ansatte, svarende til en reduktion på godt 6 %. Ringkøbing Landbobank øgede sidste år antallet af ansatte med tolv svarende til 4 %, mens udlånet steg 12 %. Altså indirekte en effektivisering. Det må antages at denne tendens genfindes i de andre banker, som ønsker at tilpasse omkostninger til lavere lønsomhed.

Fortsat udlånstab, men buffer i akkumulerede tabshensættelser og tilbageførsel af tidligere tabshensættelser gavner udgiftsførte hensættelser: Meget tyder på, at bankerne fortsat rammes af nye udlånstab, men det rammer kun i begrænset omfang regnskabets bundlinje. Nye egentlige udlånstab kan langt hen ad vejen dækkes ind af akkumulerede hensættelser. Erhvervslivets meget stabile indtjeningsforhold betyder også, at tidligere tabshensættelser i et betydeligt omfang kan tilbageføres som indtægter i regnskabet. I Nordeas danske detailforretning var de bogførte tabshensættelser i 4. kvartal mere end dobbelt så store som i 3. kvartal.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer