Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

RILBA’s opjustering var ingen hemmelighed

Bruno Japp

onsdag 11. oktober 2017 kl. 8:25

Ringkjøbing Landbobank (RL) opjustede i halv-årsregnskabet forventningerne til årets basisresultat til 600-665 mio. kr. (tidligere 515-615 mio. kr.). Så markant en opjustering kunne man forvente ville løfte kursen, men det skete ikke. Faktisk er kursen på RL-aktien faldet, lige siden halvårsregnskabet blev offentliggjort.

En væsentlig del af forklaring på kursfaldet var ganske givet, at den kommende opjustering i halv-årsregnskabet var en af børsens dårligst bevarede hemmeligheder.

For det første havde 1. kvartal været ”det bedste kvartalsregnskab nogensinde” ifølge RL’s hjemmeside. Men man fastholdt alligevel helårsforventningerne om stagnation som bedst mulige resultat.

For det andet var RL’s forventninger så lave, at det allerede ved årets start var særdeles sandsynligt, at de ville blive hævet i løbet af året.

Ringe informationsværdi

I AktieUgebrevet nr. 05/2017 stillede vi spørgsmålstegn ved informationsværdien i RL’s forventninger, og påpegede, at årsregnskabet 2016 til forveksling lignede årsregnskabet 2015, hvor man også havde haft det bedste resultat i bankens historie, og endte med et betydeligt bedre basisresultat end forventet ved årets start.

Det virker som om den gængse politik hos RL er at starte året med så lave forventninger, at de stort set kan opfyldes under en ny finanskrise. Man startede således også 2017 med ekstremt lave forventninger om et basisresultat i intervallet 515-615 mio. kr. (2016: 617 mio. kr), hvilket i bedste fald signalerede stagnation, og i værste fald det dårligste basisresultat i fire år.

Det viste sig da også allerede efter 1. kvartal at man – endnu engang – havde sat målet så lavt, at det stort set var umuligt at fejle. 1. kvartal blev det bedste kvartalsregnskab nogensinde, og efter 2. kvartal kom så opjusteringen.

Enhver forventning til fremtiden kan forsvares på den ene eller den anden måde. F.eks. med manglende evne til at forudsige fremtiden. Men set fra investorside er det problematisk, at der år efter år er så stor forskel på bankens indledende udmeldinger og så den virkelige verden.

Det skal dog til RL’s forsvar siges, at man ikke er alene om denne ekstremt konservative strategi. Eksempelvis forventede Spar Nord Bank ved indledningen til 2017 en tilbagegang i basisindtjeningen på op til 13%. Det var mindre negativt end RL, men dog i samme boldgade. Spar Nord Bank har nu opjusteret til et resultat på samme niveau som i fjor.

Det var dog ikke alle banker, som startede 2017 med defensive forventninger. Sydbank åbnede så-ledes året med en forventning om at præstere omtrent det samme som i fjor, og det fastholdt man i halvårsregnskabet.

De svage investorer betaler regningen

Man kan undre sig over, at RL år efter år skyder helt ved siden af forventningerne til egen præstation, mens andre banker tilsyneladende er dygtigere til at vurdere det kommende år.

Som investor er indtrykket, at ledelsen i RL enten er forbløffende dårlige til at se fremtiden for deres egen virksomhed blot 12 måneder fremad. Eller også bevidst ofrer informationsværdien i børsmeddelelserne til fordel for PR-værdien i at kunne opjustere forventningerne et par gange i løbet af året. Hvis det sidste er strategien, kan den blive dyr for den private investor, som ikke har ressourcer til at læse årsregnskaber og børsmeddelelser flere år tilbage, inden han køber aktier i RL. Han handler RL’s aktier ud fra bankens seneste oplysninger og forventninger, og det er en meget dårlig idé.

Mere ressourcestærke investorer har nemlig afkodet RL’s informationspolitik og profiterer af den. Det udmøntede sig senest i en gevinst på næsten 10% i RL-aktien den seneste måned op til halvårsregnskabet, som de ressourcestærke investorer godt vidste ville indeholde en opjustering.

Til gengæld var der en lang næse til de investorer, som købte aktien på baggrund af RL’s ændrede holdning til 2017. Kursen faldt nemlig med 8% den næste 1½ måned, mens resten af aktiemarkedet steg med 2,5% i samme periode.

Vi anser RL-aktien for at være rimeligt prissat og ser ikke noget kurspotentiale i aktien resten af året.

Børskurs på analysetidspunktet: 322,00

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 310-330

Læs tidligere analyser af Ringkjøbing Landbobank her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank