Rockwool har holdt sig på den rigtige side af støttelinjen ved kurs 2930 siden midten af september, men i denne uge faldt støttelinjen med et brag.
Rockwool har været en af årets succesfulde aktier med en kursstigning på 66 pct. frem til midten af november. Det er derfor naturligt, hvis den sidelæns bevægelse i kursintervallet 2930-3200 af mange – inkl. os – er blevet betragtet som en midlertidig pause, hvor investorerne lige skulle have luften igen, før næste stigning begyndte.
Men 3. kvartalsregnskabet fastholdt kun de allerede udmeldte forventninger, og det levede ikke op til investorernes forventninger. De sendte Rockwools aktiekurs ned med 10 pct. under den højeste handelsvolumen siden juni 2023.
Næste støtte-/modstandslinje ligger ved kurs 2700, og den er Rockwool også på vej forbi.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.