Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Så sluttede Torms kursfest – men kun midlertidigt?

Steen Albrechtsen

onsdag 13. november 2024 kl. 11:40

Jacob Meldgaard, adm. direktør i rederiet Torm.

Torms aktiekurs er skåret med 1/3 på rundt regnet to måneder, og investorerne frygter tilsyneladende, at festen allerede er slut. Det mener vi ikke, og det sætter aktien op til et pænt comeback, hvis den negative rateudvikling vender.

Lad os slå fast med det samme, at Torm leverede en solid præstation i det normalt sæsonmæssigt svage 3. kvartal. Selvom rateniveauet lå noget under de høje niveauer i 1. halvår, så var det marginalt højere end 3. kvartal sidste år. Torm opnåede således et rateniveau på 33.722 USD/dag i kvartalet mod 33.010 USD/dag sidste år.

Når det umiddelbart kan se lidt skuffende ud, er det fordi, Torm i 1. halvår nåede rater over 40.000 USD/dag, men det hører med til historien, at produkttankermarkedet har oplevet en kannibalisering fra de større råolietankere i kvartalet, som er blevet renset op for at sejle med diesel o. lign.

Råolietankerne er i løbet af oktober vendt tilbage til råoliemarkedet, hvilket burde styrke produktmarkedet. Da vi samtidig er kommet ind i højsæsonen, er det overraskende, at rateniveauet i 4. kvartal indtil nu har været dårligere end 3. kvartal.

At højsæsonen er begyndt med et faldende rateniveau til trods for, at råolietankerne er på vej ud af markedet, ses tydeligt i aktiekurserne for de store tankeraktier. Også for Torm, som i løbet af to måneder har mistet en tredjedel af kursværdien, og en række investorer stiller sig utvivlsomt spørgsmålet, om festen nu endegyldigt er slut.

Det tror vi alt taget i betragtning ikke. 4. kvartal har indtil nu været præget af en lavere raffinaderiaktivitet, især i det største område (Mellemøsten), hvor eksportvolumen har været op mod 8 pct. lavere i oktober. Efterspørgslen på transport har med andre ord været lavere end normalt.

Vi ser stadig, at den strukturelle styrkelse af tankermarkedet er intakt med uroen i Det Røde Hav og en Ukraine-konflikt, hvor der ikke ses en løsning lige om hjørnet. I hvert fald ikke en løsning, hvor EU genoptager importen af russisk olie, diesel m.m.

Ordrer på nye skibe er omvendt stadig i fremgang, men der er lang leveringstid på nye bestillinger, da skibsværfterne stadig har travlt med at bygge andre skibe (især container- og gasskibe).

Med et ratecomeback vil vi helt sikkert også se et comeback til aktiekurserne. Torms aktiekurs bundede i sommeren 2023 ved 150, hvor rateniveauet også var skuffende i forhold til de forudgående fantastiske kvartaler.

I forhold til dengang har vi nu en krise i Det Røde Hav, ligesom nogle af Trumps mulige tiltag indirekte kan styrke produktmarkedet. Her kan tænkes f.eks. på yderligere Iran/Venezuela-sanktioner og større indenlandsk olieproduktion.

Udfordringerne har ikke sat sig betydeligt i skibspriserne endnu, og det indikerer, at ratefaldet ikke er så permanent, som aktiekursudviklingen antyder.

Der er til tider høj søgang i shipping, og som investor skal man acceptere muligheden for, at det ikke går som ventet. Det har været tilfældet på det seneste, men vi ser en god mulighed for ratecomeback i løbet af højsæsonen ind i 1. kvartal og dermed også et kurscomeback.

Konklusion

Aktuel kurs 167,80

Kortsigtet (< 3 mdr.) Køb
Langsigtet (12 mdr.) Kursmål 220

Steen Albrechtsen
SA og/eller dennes nærmeste ejer aktier i Torm

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Torm - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank