Sådan ser vi aktieåret 2025: Turbulens forude

Sjældent er vi gået ind i et nyt aktieår med så store usikkerheder og så mange ubekendte. Alene politikbeslutningerne fra den nye amerikanske præsident Trump er en joker, hvor mange forskellige udfald er mulige. Denne gennemgang er blandt andet baseret på en gennemgang af, hvad ti store internationale finanshuse mener om makroøkonomi og de finansielle markeder i 2025. Vi har i særlig grad fokuseret på, hvad finanshusene mener er de vigtigste dagsordenener.

For det første er der enighed om, at amerikanske aktier er meget dyre, og de er derfor også sårbare overfor eksterne chok, der hurtigt kan udløse en større negativ korrektion på det generelle aktiemarked. Anbefalingen lyder, at man som investor skal fokusere på alfa (enkeltaktier) frem for beta (markedsafkast). Det vil sige, at man i højere grad skal stock picke.

For det andet lyder meldingen, at investorer i højere grad bør se efter value blandt de mindre og mellemstore aktier. Her er værdiansættelserne ofte attraktive, og det forventes, at kapitalen vil trække den vej de næste måneder. Vi har i ØU’s Portefølje også valgt at gå denne vej.

For det tredje ses fortsat en stærk indtjeningsudvikling inden for tech, ikke mindst drevet af AI, altså kunstig intelligens. Men det er også et åbent spørgsmål, hvorvidt den forventede høje salgsvækst i Big Tech ikke allerede er indbygget i de aktuelle værdiansættelser. Vi bemærker, at Big Tech allerede har tabt meget momentum de seneste måneder.

For det fjerde ses fortsat solid økonomisk vækst i USA, drevet af Trumps forventede skattelettelser og højere produktivitet i kølvandet på AI. Men der stilles også spørgsmålstegn ved, om skattelettelser, fortsat store budgetunderskud og fortsat pres på arbejdsmarkedet vil presse inflationen op – og stoppe rentenedsættelserne. Det kan tage dampen ud af optimismen på finansmarkederne.

For det femte ses en europæisk økonomi som nærmer sig en recession. Den synes helt sikker i Tyskland og Frankrig, men en bedre økonomi i Sydeuropa får det samlede EU til nogenlunde at balancere omkring eller lige under nul. Trumps toldtariffer ventes at ramme den europæiske vækst negativt, også selvom gengældelse mod USA kan begrænse de negative effekter.

For det sjette ses inflationen foreløbigt under kontrol, hvilket vil give centralbankerne grundlag for at nedsætte de korte renter. De seneste måneders inflationstal sår dog tvivl om tempoet i rentenedsættelserne, især i USA, men også i Europa. Stigende inflation i Europa vil gøre det vanskeligt for den europæiske centralbank at nedsætte de korte renter aggressivt. Også selvom der er hårdt brug for det.

For det syvende vurderes europæisk økonomi som sårbar overfor øget import fra Kina. Ved en markant forhøjelse af toldmuren til USA vil det kunne betale sig for kinesiske producenter at oversvømme Europa med billige varer, og det kan blive vanskeligt for europæiske virksomheder at håndtere denne konkurrence.

For det ottende kan høje energipriser fortsat hæmme europæiske selskabers konkurrenceevne. Ikke mindst hvis der, som ventet, lukkes for gassen til Rusland, og hvor man fortsat ikke har redskaber til at lagre overskydende elproduktion fra sol og vind, når der er overproduktion. Det giver et sårbart energisystem med periodisk meget høje elpriser.

For det niende er teknologier til storlagring af el nu så udviklede, at myndigheder og investorer ventes at accelerere udbygning af el-lagring i store anlæg, som de seneste år er blevet mere effektive og lønsomme. Flere EU-lande, blandt andet UK, har nu bygget store anlæg til el-lagring, så overskydende strømproduktion fra vind og sol kan gemmes, og anvendes senere. I dag bliver små producenter af sol og vind periodisk bedt om at slukke for leverancerne, fordi elnettet ikke kan håndtere den overskydende produktion. Håndtering af denne balanceproblemstilling kan give hele clean tech universet et fornyet løft efter flere års nedtur i værdiansættelserne.

For det tiende ligger den kinesiske økonomi fortsat ned, og der er brug for en større restrukturering af de kinesiske banker og store ejendomsselskaber, samt nye massive offentlige stimulanser. Hvis det, som ventet, kommer senere på året, vil det være med til at booste den globale økonomi.

For det ellevte anser vi det for sandsynligt, at der dette forår indgås en fredsaftale eller våbenhvile i Ukraine, som vil blive efterfulgt af et økonomisk genopbygningsboom i Europa, finansieret af EU-landene. Det vil løfte beskæftigelsen, booste råvarepriser, transportbehov, bygge-, energiudvikling- og infrastrukturselskabers aktivitet, herunder deres børskurser. I næste udgave af ØU Formue kigger vi nærmere på, hvilke konkrete selskaber, der kan blive begunstiget af denne udvikling.

Morten W. Langer