Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Årsudsigten: Sådan vil vi ”spille” aktieåret 2022

Morten W. Langer

søndag 09. januar 2022 kl. 7:40

Lad det være sagt med det samme: Vi har ingen som helst fornemmelse af, hvordan aktiemarkederne vil te sig i 2. halvår 2022. Til gengæld har vi en klar opfattelse af, hvordan man som investor skal tackle første halvdel af aktieåret.

I det følgende gennemgår vi fire pejlemærker, som man bør overveje at vælge aktier ud fra allerede nu, og som kan blive de helt store vindere i 2022. Aktier, der begunstiges af fuld genåbning af samfundene. Det har et stykke tid været vores opfattelse, at myndighederne meget snart vil ophæve de fleste restriktioner, enten frivilligt ud fra fornuft eller på grund af pres fra omgivelserne: Omicron varianten er beviseligt langt mildere end Delta og kræver færre sygehusindlæggelser. Indlagte kommer sjældent i respirator, og der er ekstremt få døde.

En stribe aktier, som vi i Økonomisk Ugebrev længe har haft fokus på, vil blive klart begunstiget af en fuld genåbning. For det første SAS, idet flytrafikken igen vil stige. For det andet Pandora, der har været begrænset af mange lukkede forretninger. For det tredje ISS, hvor flere af de store virksomhedskunder har haft lukket deres kontorer og kantiner. Men også FLSmidth, hvor de ansatte har været hæmmet i fysiske opgaveløsninger, både på nye projekter og vedligeholdelsesprojekter.

Stigende renter vil gøre ”penge” dyrere, både til lånefinansierede projekter og til finansiel spekulation. Mange aktier er på grund af billige penge blevet spekuleret op i historisk høje værdiansættelser. Og der er grund til at tro, at mange af disse værdiansættelser vil blive bragt ned på jorden igen. Gode eksempler på dyre aktier, der er sat markant ned i pris, er Ambu, ChemoMetec og cBrain.

Så længe, der er tale om unikke væksthistorier, vil en overnormal værdiansættelse være ok. Men markedet skal finde en ny balance. Se også tabellen over de højeste værdiansættelser baseret på nøgletallet P/E, altså aktiepris i forhold til overskud per aktie.

Højere renter vil også ramme de virksomheder, som typisk sælger projekter, der kræver lånefinansiering. Eksempelvis Ørsted, Vestas og FLSmidth. Med højere finanseringsrenter vil den økonomiske kalkule forrykke sig, og det vil blive afspejlet i aktiernes værdiansættelser.

Aktier med lave værdiansættelser, såkaldte valueaktier, kan få en ny storhedstid. Sektorrotationen ud af aktier med høje værdiansættelser kan meget vel få kapitalen til at trække mod aktier med lave værdiansættelser. De seneste års gratis penge har i den grad favoriseret vækstaktier, og centralbankernes stimulanser og TINA – There Is No Alternative til aktier – har bragt værdiansættelserne op i skyerne.

Til gengæld kan en stribe valueaktier stå overfor fornyet interesse fra de store investorer. Blandet andet HusCompaniet, Hartmann, TCM, Solar og HH International hører til denne gruppe.

Bankaktierne kan efter pause stå foran stærkt 2022. De europæiske bankaktier har haft det vanskeligt de seneste måneder, blandt andet på grund af fortsat lave obligationsrenter og usikkerhed om det makroøkonomiske billede. De seneste uger har bankaktierne vist ny styrke, og med udsigt til højere korte renter senere på året, kan det give bankerne et nyt løft.

Aktuelt er dele af europæisk økonomi lukket ned, og det påvirker den økonomiske vækst negativt. Men vi ser, at markedet allerede nu begynder at indarbejde en genåbning i kurserne. Især dansk økonomi synes solid, så der vil næppe komme de store udlånstab. Vi ser pæne regnskaber for 4. kvartal 2021 og 1. kvartal 2022, men ikke prangende. Fra 2. kvartal tror vi på mere vækst på grund af genåbningen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank