Der har været stor aktivitet på shortmarkedet i den forløbne uge, og selvom shorthandlerne reducerede deres ejerandel i seks af de syv mest shortede aktier, blev der øget betydeligt i en række andre aktier.
Shorthandlerne øgede i denne uge deres ejerandel med 0,37 procentpoint i Netcompany, som nu har en shortandel på 7,14 pct. Det flytter Netcompany op som den tredjemest shortede aktie foran Ambu.
Zealand Pharma (10,06 pct.) og GN Store Nord (9,40 pct.) er stadig på de to første pladser.
Stigningen hos Netcompany var den eneste blandt de syv mest shortede selskaber, hvor shortandelen blev reduceret mellem 0,07 og 0,48 procentpoint.
Det betyder dog ikke, at shorthandlerne nu ser den danske børs som et dårligt marked. I den anden ende af skalaen øgede de nemlig engagementet betydeligt. Her topper Rockwool med en stigning på 0,87 procentpoint foran FLSmidth (0,52 procentpoint) og Carlsberg (0,43 procentpoint).
Det ligner derfor mere end strukturel omlægning end en forøgelse/reduktion af shortkapitalen.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2% af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her




















